Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Jørgen begyndte at finde sig til rette i dette med at søge Timer; han havde nok haft en Anelse om, at det vilde og maatte ende med Timesøgeri, men han havde ikke gidet tænke videre over den Sag, saa længe den endnu laa fjærnere. Han havde fablet sig noget om Frihed og Luft i Lungerne. Endnu for lidt siden, da han gik ud af Skoleporten, var han midt i Frihedsfabelen.