Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Det var en sollys Juliformiddag, han kørte ud af Kjøbenhavns Banegaard. Straks Toget kom udenfor Glashallen, faldt der en Solstrime ind over Kupeens gulmalede Træsæde og lidt op ad Vognvæggen. Og den Solstrime blev der; kun at den flyttede sig lidt, eftersom Banen svingede.