Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Den Seng dér med det hvide Tæppe over, den var ren og skinnende, men det var ikke hans Seng; hans Moder havde ikke redt den, hans hyggelige Moder. Hun stod saa tydelig for ham; Billedet af Hjemmet samlede sig om hende. Og hun sad der inde i Byen og længtes efter ham; begge to længtes de.