Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

Han havde hilst, men meget skødesløst, saa forvirret som han var. Hatten var ikke kommet til at sidde rigtigt efter den Hilsen; han rettede lidt paa den. Gud ved, hvordan han i øvrigt havde taget sig ud? Det vilde han give meget for at vide. Naturligvis forfjamsket.