Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Der laa de for ham i Sollyset, de vide Marker med Bøndergaardene plantede ud hist og her. Langt ude ragede Roskilde Domkirkes to tynde Spir op i Himlen, og et smalt Stykke af Fjorden blinkede hvidt frem mellem et Par Bakker. Den solhede Luft stod dirrende ud over det alt sammen, og oppe over hans Hoved raslede Poppelbladene døsigt.