Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Om hun var køn eller grim, saa han slet ikke. Smilet, Stemmen og det bløde Haandtryk var alt, hvad han sansede. Egentlig vidste han heller ikke, hvordan Stemmen lød. Den havde Kvindeklang og kom imod ham blød og varm som Haandtrykket.