Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Da han den Aften gik i Seng, havde de talt og let og næsten leget. Han begreb ikke, hvordan det var gaaet til, og kunde 62 hverken huske, hvad han eller hun havde sagt. Han tog sig selv i at smaanynne. Aldrig før havde han følt sig saa ung eller set saa meget Lys om sig.