↩ Saa rejste hun sig og gik hen til et Træ og skar et J. W. i Barken. Og hed i Kinderne skar Jørgen nedenunder et E. P. Og saa lo de igen. Men saa vilde hun skrabe ud, hvad hun havde skaaret. Jørgen stak hendes Kniv i Lommen og trak sig ind mellem Buskene; hun fulgte efter ham. Og der begyndte en kælen Jagt rundt om det samme Par Buske. En Strimmel af hendes Kjole blev hængende paa én; hun tog Strimlen og slog den om 68 Halsen paa Jørgen og trak ham baglængs ind til sig. Der stod hun saa med ham i Armene; og han følte hendes Aande komme i hurtige, glødende Strømme ned over hans Ansigt, dybt, dybt inde fra Brystet, som han mærkede bølge. Han lukkede Øjnene, og alle hans Tanker fløj bort, tyst som Fugle i Natten, og hans Sanser blev én Strøm, som slog vuggende om ham.