↩ Hen paa Morgenstunden fik han Drømme, Drømme om Emma Poulsen. De jog afsted, han og hun, i et susende Jærnbanetog. Saa blev det Lassen, der foreslog at haane ham og sad og var flabet. Men lidt efter lidt gled de bort fra ham, Emma Poulsen og Lassen og "det unge Danmark". Han laa i Halvsøvne og følte sig paa Marsch under Sang, midt i det skrankebrydende Tog med Dr. Plesner i Spidsen. Toget drog frem over Marker, og de to Spir groede op i Horizonten. Og saa blev atter det hele Tog med Dr. Plesner og Sangen og Marschen ganske lempeligt til Emma Poulsen. Om hende drømte han videre, og paa hende tænkte han, da han vaagnede og stirrede paa de krøllede Sange, han i Nat havde tabt paa Gulvet.