Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Og saa havde hun kysset ham, flinkt og rapt, med to varme, bløde Læber. Hun havde næsten taget Vejret fra ham. Han havde slet ikke tænkt sig det saadan. Det første Kys havde han drømt sig som et langt, højtideligt Kys, hvor han Læbe mod 94 Læbe skulde aande hele hendes Sjæl ind og suge hendes Legem til sig. Han skulde have kysset det første. Og nu var det hende, der gav ham disse mange glade Kys.