Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

↩ Og saa gav han tabt og lod dem blive, blive om Emma. Deres Tur over Fælleden og deres Kyssen i Dagligstuen tog han frem igen og igen. Saadan maatte han have hende, have hende altid; ind til sig, med Armen om hende. Han svejede og svinglede og var intet, stod hun ikke hos ham. Som han laa her, var han lam. Hun ejede hans Kræfter. Og Tankerne, han sled med, var i hendes Vold.