Stuckenberg, Viggo Uddrag fra I GENNEMBRUD

Jørgen smed Brevet paa Bordet og gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet. Det var ikke Aage, han tænkte paa. Det forekom ham at være ganske i sin Orden, at Aage var bleven religiøs; han syntes, han havde vidst det for længe siden; og at han laa og skulde dø - ogsaa det var han fortrolig med som med en gammel Historie.