Indhold
- Forord
- Indledning
- Digte
- Latinsk Vers til Borchs Collegium efter Branden 1728
- Gid den faae Skam
- Indskrift paa en Tavle i Køng Kirke
- Brude-Vers til Msr. Johan Klugh, og Jfr. Johanne Ehrenreich, den 1 ste Maj 1733
- Kiærligheds Alphabet
- Oprigtighed, min Fryd
- Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand
- Bestandighed er rar
- Trofasthed er den Dyd, jeg søger
- Spring, Hierte! spring forbi de Døre
- Det rette Venskabs Kiendetegn
- Uskyldig Tidsfordriv jeg har
- Jeg har kun Dyden kiær
- Du deylig Rosen-Knop
- See, Skiønhed er en Skat
- Skal Dahlens Lillie af Foragt
- Medgangs Ven har lært at smiile
- Som en nøysom jeg foragter
- Er mit Hiem end ey saa nær
- Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte
- Ægteskabs Seddel for Anton Ulrich Hansen og hans Kiæreste Anna Jens-Datter
- Overskrivt over P. Clausens Kramboe i Ærøeskiøbing
- Den kiedsom Vinter gik sin gang
- Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden
- Sørgedigt i Anledning af Christian Stockfleths Hustru Adolphine Christine Rostgaards Død
- Oversættelse af Rostgaards latinske Digt i Anledning af den kgl. Families Indtog paa Christiansborg
- Jeg lever vel tilfreds
- Indskrift paa Tavle i Vedtofte Kirke over Hans Giislef, d. 22. Febr. 1741
- Indskrift paa Tavle i Køng Kirke over Morten Stub og hans Hustru Karen Møller
- Over et Dødinghovet
- Een Drikke-Skaal
- Drikke-Skaal
- Til Obr: Leut: Leth
- Til Stiftamtmand Stochfledt
- Til Major Cremon,
- Stadfæst dit Forsyns Verk
- Adam var min første Fader
- Hver tiime er forgyldt
- Ordsprog
- Af tre blev dend ene
- Tiden løber som en Floed
- Da vor naadige Kron-Printz 1745 den 7. Julii kom til Verden
- Paa een Flaske, hvori laa en liden Elling i Spiritus med 2 Hoveder
- Jeg laver tynd Caffe
- Græm Dig aldrig
- Een regel for Elskere af den moralske Qvadrille
- Verden er et Flyve-Sand
- En Doktorindes Critik over disse Ord:
- Grav-Skrivt over en Møe, som døde i sit 50 Aar
- Recept for den dievelske Løgnagtighed
- Diogenes og Alexander paa en Tobaks-Daase, gav Anledning til følgende Betænkning
- Gravskrift af samme Stub i Odense over Democritus, som kiger ud af en Ræve-Huule
- Paa Bagstavnen af et Skib ved navn Samson
- Impromtu (Efter Ærter)
- Impromtu (Gak bort, Nord-Vest!)
- Impromtu til en Kræmmersvend
- Menneskets Levnets Lob
- Grav-Skrivt over Socrates
- Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt
- En Drikke-Skaal
- En Drikke-Skaal i et muntert Selskab paa Søeholm
- Til vores nu værende Konge da han var Kronprintz
- Lykønskning paa en Vens Fødselseag
- Æreminde og Grav-Skrift: over Grevinde Leonora Christina
- En giftefærdig Piges Klage over sin Moders Urimelighed i at nægte hende et anstændigt Ægteskab
- Forhadte Navn af Toldforpagter
- Da vor allernaadigste Konge Kong Friderick den Femte 1750 den 27. Junii var i Faaborg
- Lad Krig fornøye Potentater
- Er nogen, jeg er glæde riig
- Ey saa hvi tripper du saa fast
Alle forekomster
↩ Stubs Viser var kendt paa Vinstuer og i Studenterkredse endnu længe efter hans Studentertid. Rahbek nævner, at »Gid den faae Skam der slaaer i Dag« og flere af hans Sange gik fra Mund til 13 Mund »i Pilloes Viinkiælder og hos Mester Hans i Torbæk«.1 Den nævnte Vise maa altsaa antages at stamme fra Stubs Studenteraar.2 »Pilloe« (dvs. Pilloy), der havde været Førsteelsker ved Grønnegadeteatret, blev 1749 Direktør for det nye Teater paa Kongens Nytorv og fik samtidig en indbringende Vinstue i Kælderen under Teatret. T. S. Heiberg, den første Udgiver af Stubs Digte, skriver i et Brev til Nyerup, da denne søgte Oplysninger hos ham om Stub, at han med flere i sine Studenteraar ved Akademiet - det har været i Aarene umiddelbart efter Stubs Død 1758 (Heiberg var født paa Vemmetofte 1738) - havde »sat høy Priis paa de Natur-Gaver til Poesi, som vare nedlagte hos Studiosus Ambrosius Stub«.3