Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

At Ambrosius' Forhold til Mette Cathrine har faaet Udtryk i hans Digtning, er kun naturligt. En Række af Stubs Digte maa da ogsaa være henvendt til hende og stammer utvivlsomt fra Forlovelsestiden og de første Aar af hans Ægteskab, en Del af dem dog maaske først fra hans første Periode paa Valdemarsslot (jf. ndf. S. 56). »Kiærligheds Alphabet« er et regulært Frierbrev. Det slutter: »Læs ret og rigtig: jeg er og bliver dig Liig, ærlig, kiærlig vil du meer, saa lev, og Døe med mig«. Men ogsaa andre Digte saaledes »Det rette Venskabs Kiendetegn«: »Hierte Ven! vi ere lige« (dvs. indstillet paa samme Maade over for hinanden), »Jeg har kun Dyden kiær, Den blinde Elskov driller«, »Trofasthed er den Dyd, jeg søger«, der er lagt i Munden paa en Kvinde, og »Se, Skiønhed er en Skat« o. f l. maa være skrevet med Tanke paa Mette Cathrine. Det gælder ogsaa det berømte Digt »Du dejlig Rosen-Knop«, som er nær beslægtet med det sidstnævnte. Temaet for dem begge er: Skønhed forgaar, men Dyden bestaar. Fælles for dem alle er, at de er ganske blottet for Erotik. Alt synes at tyde paa, at Stubs Forbindelse med den velhavende Pige fra hans Side har været et »Fornuftparti«.