Indhold
- Forord
- Indledning
- Digte
- Latinsk Vers til Borchs Collegium efter Branden 1728
- Gid den faae Skam
- Indskrift paa en Tavle i Køng Kirke
- Brude-Vers til Msr. Johan Klugh, og Jfr. Johanne Ehrenreich, den 1 ste Maj 1733
- Kiærligheds Alphabet
- Oprigtighed, min Fryd
- Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand
- Bestandighed er rar
- Trofasthed er den Dyd, jeg søger
- Spring, Hierte! spring forbi de Døre
- Det rette Venskabs Kiendetegn
- Uskyldig Tidsfordriv jeg har
- Jeg har kun Dyden kiær
- Du deylig Rosen-Knop
- See, Skiønhed er en Skat
- Skal Dahlens Lillie af Foragt
- Medgangs Ven har lært at smiile
- Som en nøysom jeg foragter
- Er mit Hiem end ey saa nær
- Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte
- Ægteskabs Seddel for Anton Ulrich Hansen og hans Kiæreste Anna Jens-Datter
- Overskrivt over P. Clausens Kramboe i Ærøeskiøbing
- Den kiedsom Vinter gik sin gang
- Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden
- Sørgedigt i Anledning af Christian Stockfleths Hustru Adolphine Christine Rostgaards Død
- Oversættelse af Rostgaards latinske Digt i Anledning af den kgl. Families Indtog paa Christiansborg
- Jeg lever vel tilfreds
- Indskrift paa Tavle i Vedtofte Kirke over Hans Giislef, d. 22. Febr. 1741
- Indskrift paa Tavle i Køng Kirke over Morten Stub og hans Hustru Karen Møller
- Over et Dødinghovet
- Een Drikke-Skaal
- Drikke-Skaal
- Til Obr: Leut: Leth
- Til Stiftamtmand Stochfledt
- Til Major Cremon,
- Stadfæst dit Forsyns Verk
- Adam var min første Fader
- Hver tiime er forgyldt
- Ordsprog
- Af tre blev dend ene
- Tiden løber som en Floed
- Da vor naadige Kron-Printz 1745 den 7. Julii kom til Verden
- Paa een Flaske, hvori laa en liden Elling i Spiritus med 2 Hoveder
- Jeg laver tynd Caffe
- Græm Dig aldrig
- Een regel for Elskere af den moralske Qvadrille
- Verden er et Flyve-Sand
- En Doktorindes Critik over disse Ord:
- Grav-Skrivt over en Møe, som døde i sit 50 Aar
- Recept for den dievelske Løgnagtighed
- Diogenes og Alexander paa en Tobaks-Daase, gav Anledning til følgende Betænkning
- Gravskrift af samme Stub i Odense over Democritus, som kiger ud af en Ræve-Huule
- Paa Bagstavnen af et Skib ved navn Samson
- Impromtu (Efter Ærter)
- Impromtu (Gak bort, Nord-Vest!)
- Impromtu til en Kræmmersvend
- Menneskets Levnets Lob
- Grav-Skrivt over Socrates
- Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt
- En Drikke-Skaal
- En Drikke-Skaal i et muntert Selskab paa Søeholm
- Til vores nu værende Konge da han var Kronprintz
- Lykønskning paa en Vens Fødselseag
- Æreminde og Grav-Skrift: over Grevinde Leonora Christina
- En giftefærdig Piges Klage over sin Moders Urimelighed i at nægte hende et anstændigt Ægteskab
- Forhadte Navn af Toldforpagter
- Da vor allernaadigste Konge Kong Friderick den Femte 1750 den 27. Junii var i Faaborg
- Lad Krig fornøye Potentater
- Er nogen, jeg er glæde riig
- Ey saa hvi tripper du saa fast
Alle forekomster
↩ Fra 1741 er Stubs Oversættelse af Frederik Rostgaards latinske Digt i Anledning af Christiansborg Slots Indvielse. Rostgaards Digt, der med en Tilegnelse til Kongen var blevet trykt 1740, maa Ambrosius Stub have stiftet Bekendtskab med paa Valdemarsslot, hvorefter han har sendt en Oversættelse til Christian Stockfleth, som derefter sendte Stubs Oversættelse til sin Svigerfader. Oversættelsen er bevaret i Original skrevet med Stubs egen Haand. Forneden paa Bladet har Rostgaard ligeledes egenhændigt skrevet: »Denne meget vel udarbeidede oversettelse af F. R. latinske vers til H. K. M. om det Ny Slots Indvielse er forferdiget af dend ypperlige Poet Mr. Ambrosio Stub. og mig foræret af min Søn H. Justits Raad Stockfleth d. [Dato mgl.] May 1741.« Paaskriften viser, at Stub allerede var velkendt for Rostgaard. Ogsaa Rostgaard selv havde skrevet en Oversættelse af Digtet. Begge Oversættelser samt den latinske Original er indført i Haandskriftet Ny kgl. Sml. 492,2° med Rostgaards Digte.1