Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

I Foraaret 1745 døde Stockfleths Moders Søster Fru Kaphengst. Det viste sig, at den godgørende Dame ved Testamente 30. April og 29. Maj 1744 havde skænket sine Godser til de fattige. Stockfleth protesterede og krævede Testamentet kendt ugyldigt, idet han paaberaabte sig Fru Anna Schinkels Testamente, hvorved Godserne var testamenteret til hendes Broders Slægt. En Kommissionsdom gik ham først imod, men ved Højesteretsdom 7. Juni 1747 vandt han Sagen. Fru Kaphengsts Testamente blev omstødt, og Stockfleth fik tilkendt Søholm og den anden Halvpart af Krengerup. Kort efter, 24. Juni, fik han Udnævnelse til Assessor ved Højesteret og vendte tilbage til