Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

↩ Nu veed jeg hvad det er til Lægerne at trænge, De fiire Svagheds Aar har tæret mange Penge. Omsider slap mit Liv, som berget Vrag, i Haun, Og al min Rigdom blev et Skolemester-Naun. Jeg var, som patient, en Tidlang her i Riibe:
Her rimes alt for net, fordi jeg kom i Knibe.
Jeg lærde da privat, min Sveed blev toe Aar lang:
Saa sleed mit Sind sig løst fra Treldom, Tvist og Tvang.