↩ Kendskabet til Stubs Skrift muliggør en Eftersøgning af originale Stubmanuskripter. Det viser sig, at der foruden Digtet til Holstein er bevaret en lille Række Digte skrevet med Stubs egen Haand. Det er Digtene: »Før din hellig Lyst blev syndig«, »Høye Gud vort Fald, des verre« og »O du dybe Fald og Vaade«, skrevet paa eet Blad, og Oversættelsen af Rostgaards latinske Vers ved Christiansborg Slots Indvielse 1740: »Toe Rigers Fader Selv og Moder seer mand stige«. Det sidste, der ligesom Digtet og Brevet til Holstein er skrevet med en særlig elegant Haand, viser os Digtet, saaledes som Stub har afleveret det til Stockfleth, Rostgaards Svigersøn. De 3 religiøse Digte maa være Afskrift skrevet af Stub selv paa Bestilling eller som Gave til Venner. De viser, at Stub selv har haft en vis Omsorg for sine Digte, og at det ikke er helt korrekt, naar Barfod i Slutningen af Indledningen til sine 2 sidste Udgaver siger, at Stub næppe har gemt sine Digte, »øjeblikkets børn«, men ladet dem trøstig flagre, hvorhen de vilde. Mens de nævnte Digte alle er skrevet med »Skønskrift«, er de 4 Vers i det ovennævnte lille Manuskript, der har Karakter af Kladde, skrevet med flygtig Haand og viser hans mere private Skrift. Man genfinder dog deri de samme karakteristiske Træk.