↩ Da de to Digte har spillet en ret vigtig Rolle i den nyere Stubforskning, skal de her omtales lidt nærmere. Det første af Digtene blev første Gang fremdraget af Rahbek i hans Maanedsskrift Hesperus III 1820. Han havde modtaget det sammen med Stubs Digt til Løvenørns Ligfærd fra Generalens Sønnesøn af samme Navn Generalmajor Poul Løvenørn. Digtet var uden Forfatternavn, men Rahbek bemærkede: »Stub kan næppe være dette Verses Forfatter, da der i Verset tales deels om oppebaaren Naade, dels om at være blandt Skriverkarles Tal, hvoraf ingen af Delene passer paa Stub«. I Hesperus V 1821 tog han igen Spørgsmaalet op. Han kunde nu meddele, at en Ven havde fundet Digtet i et Manuskript, hvor det oplystes, at Forfatterens Navn var Møller. Kort efter sendte Professor Nyerup ham det andet Digt, en Lykønskning til Løvenørn i Anledning af, at han havde modtaget Troskabsordenen, Ordre de la fidelité, hvad der skete i 1737. Dette Digt, som Nyerup havde modtaget i en Afskrift af Luxdorph, havde Underskriften Christian Møller Friis. Baade Rahbek og Nyerup var enige om, at de to Digte maatte være skrevet af samme Mand, men ingen af dem kendte en Forfatter af det Navn.