Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

4. Træsnit

Motivet er kvinderne omkring en tom sarkofag påskemorgen I forgrunden en stor rektangulær, marmoreret sten med en forsvarlig ring i. Stenen er væltet fra sarkofagen. I horisonten til venstre ses Golgata med tre kors

Illustrationer i den tids bøger kan tit forekomme ret tilfældige. Trykkeren tog de træsnit, han havde, og Kristi opstandelse er jo altid central Alligevel må det noteres, at intet i den foranstående fortale motiverer denne opstandelsesscene Kan mon den efterfølgende morgenbøn med dens vendinger »du reyss dig op..« og »Nu reyss jeg mig op .« være blevet misforstået som udsagn om opstandelse fra de døde? I den forbindelse er det interessant, at Lybeck-bogtrykkeren Asswerus Krogers arvinger i 1595 gjorde brug af det samme træsnit ved trykningen af Johan Spangenbergs Postilla (LN 1520) i 2.del bl.2v. Hvis Kroger har trykt 1.udg. af Vb, kan træsnittet ved en misforstaelse hos den næppe danskkyndige bogtrykker være blevet indlemmet i udgivelsen for derefter af senere udgivere ureflekteret at blive betragtet som en urørlig bestanddel af Vb og derfor mekanisk overtaget frem til og med udg.SJ Ogsa Lorentz Benedicht har benyttet dette træsnit, allerede i Jesp. bl Q4r og senere ogsa i Evangelier oc Epistler, Kbh.1586 bl.C 12r (jf. Hymn.Medd 1992 211). Eftersom Sthen har gjort brug af Benedichts trykkeri til sit Epithalamion 1572 og til et genoptryk af Hb i 1584, kan Benedicht vel også have trykt 1. udg. af Vb i 1589. Først med den norske udg.C er det umotiverede træsnit med påskemotivet udskiftet med et træsnit, der forestiller en skolestue eller lignende med lærer og elever, formodentlig motiveret af den foranstående belæring om bøn. I udg.StB er træsnittet sparet væk, og kun en vandret streg skiller her fortalen fra den følgende tekst. Opstandelsestræsnittet vides at være brugt af Salomon Sartor i årene 1617, 1626 og 1645. Nærmere herom under udgavebeskrivelsen for S.