Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

36. Den gamle Christelige Dagevise

1Dagevise] om denne betegnelse se Bruun 35ff - 2Den signede dag] den (vel)signede dag, som den middelalderlige dagvise besang, var søndagen eller juledag, evt påskedag jf.37 str.3,1. Th 316v derimod lader dagvisen besynge enhver ny dag/morgen. I Vb's sammenhæng genvinder salmen sit opr. sigte. Dels står den som indl. til salmeafsnittet; dels følger efter den og inden morgensangen DEn mørcke Nat forgangen er følgende vejledning for Vb's bruger: »Her effter følge nogle smucke oc trøstelige Loffsange, i atskillige tider, effter leyligheden at bruge.« Dagvisen er altså på sin plads i Vb ikke en morgensang. - 1,2aff] fra. - 1,3liuse] lyse, opt. ligesom i 1,5. - 1,3jo oc] jo . jo. - 1,4fromme] gavn, lykke. Samme tautologi 37 str.5,4, Tausen 11v og Th 10v str.6,10. - 1,6Huercken] hverken. - 1,6Last] skade. - 1,6Vaade] ulykke. - 2,3Liuß] lys. - 2,4vijt] vidt, jf.vide 37 str.1,2. - 2,6foruden all] uden nogen. - 3,2Engle skare] engleskarer. - 3,4Dieffuelens] djævelens - 3,5Affvind] had - 3,5 og 6,2bær] bærer. - 3,6Liff] legeme. - 4,1Kaarß] kors. - 4,3imellem .. oc mig] korset som symbol på den kærlighed, der beskytter mod det onde ved at blive sat mellem den bedende og djævelen/uvennerne, kendes fra middelalderlig andagtslitt., f.eks. MDB II 31,4-6; IV 371,5f. Korset som skjold og værn IV 20,25f, 120,21f Om Kristi død og pine som værn mellem den bedende og det onde se II 38,11, 63,19f; IV 252,2f: 255,24f; 256,3f. - 4,4værdige] værdige, dyrebare. - 4,4pjne] pine - 4,5neder] ned. - 4,5rand] randt - 4,6slycker vd] slukker ud, udslukker. Synderne ses som en brand, der slukkes af Jesu blod - 5,1-2Vaar bonde] Var alle de træer, som findes i verden, [til stede og tillige alt] løv, græs og sand på havets bund - 5,3Haffde de Maal] havde de tungemål Om den digteriske tradition med de talløse lovprisere se Bruun 41ff. Jf MDB III 333,7-11, hvor lovprisningen kædes sammen med Jesu blod ligesom i nærværende salmes str.4-5. Til de talløse lovprisere se også MDB III 353,7-16; 362,21-24; 438,4-8. Motivet kendes efter reformationen i ReravENBb bl.62v »DER som alle Engle oc Menniske, Ja alle Creatur vaare Predickere, saa kunde de icke allesammen, nocksom oc fuldkommelige met Ord befatte oc begribe, denne Hiertens offuermaade Faderlige Kierlighed, der GVd betede mod oss arme syndige Menniske, I det at hand lod CHRistum Pinis, oc dø for oss, Megit mindre skulde de fuldkommelige saa som det sig burde, den samme Kierlighed loffue oc prise.« - 5,5Da] dog - 5,5loffue] lovprise - 5,6reene] rene, syndfri. - 6,1Fuel] fugl - 6,2Været] vinden. - 6,3fuld ont] meget vanskeligt - 6,3mact] magt, kraft Den ubesværede selvfølgelighed i naturens kræfter i str.6 (fuglen, der løftes og vandet, der pludrer afsted) synes at markere en modsætning til naturens afmagt i str.5 øver for den opgave at lovprise 256 Kristus - 7,1aldrig saa lang] aldrig længere end. - 7,3Liffuet] livet. - 7,3Dødsens tuang] dødens tvang, tryk, plage - 7,4Huem. betæncke] det bør man ret betænke. - 7,5bliffue] bliver. - 7,5vdfuß] den gængse fortolkning: ivrige efter at slippe væk (Kalk.IV,555. Dal 111 salmer s.204) synes ikke meningsgivende på stedet. Snarere ma man med Marius Kristensen (Da.St.1926, 100) postulere en anden betydning: udstødt, ført ud (til begravelse) ud fra Peder Laales dunkle ordsprog nr.406. »bedre er fej mand i hus end udfus« DgO II 28 nr.38. vde fuß At betydningen af »udfuß« har med døden at gøre, synes næsten nødvendigt i salmens sammenhæng. Men også hos Laale styrkes denne betydning, når ordsproget sammenholdes med denne frie parafrase over samme i Sthens eksempelsamling fra ca. år 1589, jf. LysterEk 12. »Om den quinde, der sagde hun vilde heller møst [mistet] sin beste gildueir [gildede vædder] aff sit hus, end sin mand død vor.« Endnu et ordsprog kan inddrages, Peder Syvs »Mangen bygger huus og er først udfus«, DgO VII.I nr. 1096. Meningen her er vel, at mange sikrer sig materielt med henblik pa alderdommen, men dør forinden. Formodentlig ligger der også i »fuse« et element af hastværk, måske også af voldsomhed, jf. fo(r)s i betydningen voldsom (Kalk.I, 686f) i et citat med formodentlig tilsigtet ordspil fra Herman Weigeres Ræffue Bog 1555: »naar han vil dem offuerfuse effter hans forsse oc stolte hoffuit«. Vi vover da dette bud pa oversættelse af »vdfuß«: strittet ud, sat på porten! - 8,1giffue] give - 8,1 og 3haffde] havde - 8,2vel til maade] på rette måde. - 8,4miste] mister. - 8,5sin bag tilvent] vendt os bagdelen/ryggen. - 8,6euig] evig, i evigheden (modsat verdens knappe tålmodighed). - 8,6Baade] fordel, vinding - 9,2skillies] skilles. - 9,2Elende] elendighed. - 9,3-4befaler .sende] overgiver jeg i Guds hånd at sende min sjæl ind i Himmerigets glæde. - 9,6Maal] livsafslutning. - 9,6en god ende] en god udgang.

Optrykt BH 1, Chr.Ludwigs: Af Menighedens Sang, Kbh.1918 170-173; Dal 111 salmer l

Litt Skaar 604; C.J.Brandt: Den gamle Dagvise: »Den signede Dag som nu vi ser« i sin oprindelige Skikkelse, DKT 1886, 817-25, samme Hans Chr. Sthen og den gamle Dagvise, DKT 1887, 657-663; Brandt 14 og 51, P.Severinsen: »Den gamle Dagevise« Iagttagelser til dens Historie, Dansk Tidsskrift 1904, 433-446; Hans Brix Den signede Dag, Edda III 1915 177-196 (optrykt i samme forfatters Vers fra gamle Dage, 1918, 149-75 med titlen Dagvisen); PSeverinsen Dagevisen, Edda VII 1917 142-49; H.Brix: Dagvisen, Edda VIII 1918 139, Chr.Ludwigs Den gamle Dagvise, Af Menighedens Sang, 1918, 23-39, Nutzhorn II 276-281, Marius Kristensen: Den gamle Dagvise, Da St 1926, 97-111, Thuner 69; ThunerSuppl. 8; Widding II 130-135; Friis 164; Malling I 166-170, Henry Bruun Den middelalderlige Dagvise, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, Kbh.1965; Niels Haastrup i Da.St.1968 (anm.af Bruun); A.Arvastson: Dagvisan, Imitation och Fornyelse, Psalmhistoriska 257 studier, Lund 1971, 13-51, Bengt R.Jonsson: Den signade dag, Sumlen. Årsbok for vis- och folkmusikforskning, Sthlm 1977 38-65; Pil Dahlerup: Den signede dag, Liv og lyst. Artikler og essays, Kbh.1987 9-43; Britta Olrik Frederiksen. Til diskussionen om den middelalderlige dagvises jordiske hjemsted og himmelske ophav, Da.St.1988 5-31. Samme. Den signede dag - et nordisk anliggende, Kulturtidskriften Horisont, årg 35 Nr.6 1988 28-44.

Vb-tekstens forhold til Th 316v fremgår af nedenstaende sammenstilling af de vigtigste afvigelser med Th-teksten i skarp parentes. Andre samtidige, men hidtil upåagtede varianter i andre samlinger er ligeledes noteret. Særlig interesse har Th86, Rerav87ff og Gryd1 fra 1589. Gryd1 præsenterer dagvisen således: »Maa vel huert Gudfryctigt Menniske, ocsaa siunge Christelige Loffsange om Morgenen, huad huer tyckis for Gud gaat at være, eller disse tuende effterfølgendis Psalmer. Den Første.«

1,3 liuser] liuse Vb. - 1,5 lade Vb] lad rev.Rerav, Gryd1-2, UdkW, M2, St. - 1,6 Last, Skam Vb] skam last Gryd1. - 1,6 vaande] Vaade Vb, Gryd2, M2, Udk20, UdkW, UdkS, Udk53. - 2,2 Herre Vb] Herris Udk42, JCStB. - 2,3 Liuss Vb] et Liuß UdkS, JCStB. - 3,3 Beuare StB] Beuar rev.Rerav, Vb, Udk00, UdkW, M2, Udk42, Udk53. - 4,2 Synd] Synder Vb, Gryd2, M2, Udk42, Udk53. - 4,3 mellem] imellem Vb, Udk00. - 4,5 ned] neder Vb, Udk42, Udk53. - 4,6 slycker Vb] slucker Gryd2. - 4,6 synder] Synderne Vb, Gryd2, UdkW, Udk42, Udk53. - 6,1 fluer] flyer Vb, M2, UdkS, UdkW; fløier ThB, Th11. - 6,2 Wærit] Været Vb, Gryd1-2, Udk20; Vejret UdkW. - 6,2 vinger HV] Vinge Gryd1-2, NWSJCStB, Udk20 - 6,4 bierg] Bierge Vb, Gryd1-2, M2, Udk42, Udk53; Berg UdkW. - 7,1 er Vb] er jo M2, Udk42, Udk53, B - 7,2 afftenen] Afften Vb. - 7,5 vdt fuss] vdfuß Vb; Gryd2 Th17, vd fuss Gryd1; vdi Fuss Udk00, Udk20, udfuus M2, vdfuus Udk42; Ud fuß UdkW. - 8,1 og 3 haffue] haffde Vb, Gryd2 (kun 8,1), M2, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53. - 8,6 Bade] Baade Vb, rev.Rerav, Gryd1-2, M2, Udk20, UdkW, Udk42, Udk53. - 9,2 ved Vb] fra Gryd2, Udk20, Udk42. - 9,4 I Vb] Til Udk42, Udk53 - 9,4 himmerigis Vb] Himmerigs Gryd1-2, Udk00, Udk20. - 9,6 god ende.] en god ende. Th86, Gryd1-2, M2, Udk00, Udk20, UdkS, Udk42, Udk53; en god ende, Amen.Vb.

Af denne sammenstilling fremgår, at Vb kun i str.1,3 og 4,3 og 7,2 har en unik læsemåde. I str.1,6; 4,2; 4,5; 4,6; 6,1; 6,4; 8,1 og 8,3 synes Vb at være tidligst ude med en fra Th afvigende læsemåde, som videreføres i andre samlinger. Det er tvivlsomt, om disse samlinger skulle bygge på Vb. Endelig kendes læsemåderne i str.3,3; 8,6 og 9,6 allerede fra Rerav87 og Th86 og fra den samtidige Gryd1.

I Allan Arvastsons afhandling fra 1971 er s.46ff gengivet flere tidlige svenske overs. af dagvisen fra dansk. Bl a Kungl.Bibl s visbok i 16°, hvis læsemåder viser, at forlægget ikke har været Th, men Vb. Det fremgar af str.1,6; 4,2; 4,5; 258 4,6; 6,4, 7,2, 8,1 og 3; 9,6 Teksten i str.6,1 og andre steder peger mod et forlæg som HV Marius Kristensen 1926 101 oplyser, at ogsa visbok i 8° bygger pa Vb