Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

42. En Christelig Supplicatz

De udhævede begyndelsesbogstaver i de otte strofer danner akrostikon: HANS ANNO 1Supplicatz] bønskrift. - 2-3siungis.. leiden] den tyske elskovsvise kendes fra Ambraser Liederbuch, trykt 1582. En dansk oversættelse Inngen større plage y ald werdenn monne were, Da.Viser 232, er fra senest 1584 En trykt skillingsvise fra 1587, Da.Viser 94, har mel.henvisning til en anden oversættelse: Paa Iorden kand ingen større Plage være, Da.Viser V 54.331-35 Derfor påfaldende, at mel.ang gælder den tyske vise. - 1,2Frelser] befrier, jf.41 str.16,1. - 1,5Forlad] jf. str.7,3 - 1,7reene] uforvanskede, uden indblanding af opdigtede (katolske) elementer Til det rene Guds ord jf. ogsa 47 str.7,3 - 2,1Alt Ville] jf. n.t.40 str.5,6. - 2,2stille] stil, opt. - 2,3trolig] trofast. - 3,4-5Ieg lucker Sind] adventsmotiv jf. DDS 71,6; 72,1; 74,2, (100,8) - 3,7Naade oc Gaffue] jf. 40 str.14,3. - 4,2Forlader ieg mig] stoler jeg, jf.43 str.1,5; 45 str.2,3; 56,28; T-41 str.4,10. - 4,4-6O. Død] jf. T-37 str.5,5-7. - 4,4sød] kær, elsket. Tilbagevendende adjektiv til Jesus, 50 str.5,1; 61,78, eller Jesu navn 43 str.4,3. - 4,7alskens] al slags - 4,7 og 7,7Vaade] jf.5,4. - 5,6Brøst] skade. - 6,1trenger] trykker, tvinger. - 6,2forlenger] længes, jf.n.t. 43 str.1,1. - 6,3Du hußuale] tilbagevendende tillidserklæring til Herren, jf. 47 str.5,5 Også om Guds ord T-36 str.2,4 - 6,3hußuale] trøste. - 6,4-5Den. Fare] jf.DgO II 64 nr.1118. - 6,7ieg mig] på trods af de ældste og bedste Vb-udgaver, der alle kun har »ieg«, er teksten rettet i overensstemmelse med både ElPs og Gryd2 og de sene Vb-udgaver. - 6,7befale] betro, overgive. - 7,3forlade] lade i stikken, jf.45 str.8,4; 46 str.2,4. - 7,4-7Du siger . vaade] Ps.50,15, jf. Vb 3,17-18; Matt.7,7; 21,22; Joh. 15,7 - 8,2dine Bud] jf. str.2,5 - 8,3saa] således. - 8,3skicke] leve.

Optrykt BH 247; BrandtUdvalg 25-26; Vb-1914 44-46; Lyrik 63-64; Udv.salmer 15-16; Dal 111 salmer 11

Litt.: Beckmann 514; Skaar 80, Brandt 31 79, H F.Rørdam: Om Salmen: 268 Du Herre Christ, Kh Saml 4.rk II, 1893, 744-45; Cederfeld de Simonsen En Parallel til Salmen »Du Herre Christ«, Kh.Saml 4.rk III 210, Paludan ibidem 700; J.N.Skaar: Til dansk Salmehistorie, Kh.Saml. 4.rk.IV 223; Chr. Ludwigs: Hr Hans' Navnesalme, Salme og Sang, Kbh.1915 22-30; Thuner 110, ThunerSuppl.9; Frandsen 86-89, Friis 534; Schiørring 36; H.Blom Svendsen: Hans Christensen Sthens salme Herre Jesus Christ, Præsteforeningens Blad arg.45, 1955, 769-772; Malling I 283-287; VIII 74-75, 182-85; Christian Thodberg: Om »Du Herre Krist«. En kendt salme af Hans Christensen Sthen i en ny bearbejdelse, DKÅ 1977-78, Kbh.1980 35-41, Henrik Glahn: Om melodierne til »Du Herre Krist«, sst. 42-46; GlahnMF 132; Jens Lyster: Sthens gådefulde navnesalme. Om Du Herre Krist, dens mærkelige akrostikon og det forunderlige år, hvis lige ikke har været, Hymn.Medd. 1980 71-146, Herlov Brix: Notat om »Du Herre Krist«, Hymn.Medd. 1988 3-17; Jens Lyster: Det forunderlige år 1588. Om salmen »Du, Herre Krist« og dens tilblivelse, Theologisk Forum 12/88, Tillæg til Kristeligt Dagblad 12.december 1988 6-9.

Til danske forlæg, der kan have inspireret Sthen til 42, kan regnes BH 220, Th 281 O IEsu Christ, min Frelser du est.

Oversat til svensk og optaget i ElPs 1602, se Tradering, og i de derpå flg. ElPs udg.1608, -14, -26, -42, -48 og -50 Med »Ett Nytt Manuale« Stockholm 1651 kom den også ind i rækken af stockholmske manualer. Året forinden blev den optaget i »Een wanligh PsalmBook« Gotheborgh 1650 og derefter i Göteborg-manualerne 1668, -73 og -79 og sst i »Ett Lijtet Manuale« 1674, »Een Nyttigh Psalmbook« 1674 og »Een Nyttigh Hand-Book« 1675 I Jesper Swedbergs salmebog 1694 nr.166 med ang.: »Ex hymno Danico Joh Trauser«. Olaus O.Plantin »Dissertationes« Upsaliæ 1728 74 og Lars Högmarck »Psalmopoeographia« Sthlm.1736 samt alle deres svenske afskrivere angiver Hans Thomissøn som salmens forfatter. På tysk i Himmelisches Manna 1681, se Tradering Iflg. Beckmann har L Arnell noget frit oversat den svenske salme til fransk i Livre De Cantique s.108: Odoux sauveur, Tout mon bonheur

Den danske tradering uden for Vb begynder med Gryd2-3, derefter i M2, APs, Udk42, Skonn., Udk53, M-C m.fl og KGr med disse læsemåder: 3,1 være] vær APs. - 3,2 kiere] kier APs. - 3,3 vilt] vil Gryd2-3 . KGr - 3,4 lucker] lycker Gryd2 - 4,5 aff all] aff ElPs, APs - 4,7 fra] aff ElPs. - 5,7 Mit] Mijn ElPs, Min Gryd2 - 5,7 monne] mon Gryd2 - 6,2 ieg] migh ElPs, mig M2 - 6,3 kand] kandt Gryd2, kandst M2 - 6,7 ieg] iagh migh ElPs, ieg mig Gryd2. - 7,3 vilt] vil Gryd2 - 7,5 Kald] kalla ElPs, Kalde Gryd2 - 7,6 skalt] skal Paulli. - 7,7 din] min Skonn. - 7,7 Sorg] Sorrig Gryd2

De tidligt bevidnede læsemader »ieg mig« og »Sorrig« i hhv 6,7 og 7,7 gør en konjektur nærliggende de to steder Imod taler, at HVNW er fælles om anden tekst

Mel.henvisning til Vb 42 allerede i Oluff Claussøn B's sang om de ugudelige, 269 Kbh.1626, Ravn III,93. I »Forordnede Bededags Kircke Psalmer« 1645 foreslås Vb 42 til brug torsdag eftermiddag på Københavns Slot. Præsten ved Holmens Kirke, mag.Niels Christensen Spend, meddeler i »Kircke Bønner« Kbh.1647, at den synges i Bremerholms Kirke ved morgenbønnen i adventstiden, formentlig i erkendelse af salmens eskatologiske indhold. Cassube anfører den blandt åndelige salmer om aftenen. Paulli kan bruge den både morgen og aften, KGr til aftensang på 1.søndag efter Hellig tre Konger. Takket være placeringen i Vb blev den snart regnet blandt rejsesalmer. Det er ikke tilfældigt, at »Nogle Nyttige oc Nødvendige Psalme-Sange . for Søfarende-Folck« Kbh.1657 har en »Skibs Vandre-Vjse« HVo siunge kand/ paa salte Vand,.. med netop 42 som mel.ang. Den er beregnet til »Aandelig Tidfordriff, sangvjß, naar (man) formedelst Hafblick blifver stille leggendis for Ancker« og kan derfor brede sig over 36 strofer! I SømændsPs foreslås 42 til tirsdag aften, ligesom 42 regnes blandt aftensalmer i »En liden Haand-Boog . for de Reysende og Søefarende« Kbh o.1730.