En liden Vandrebog - Det Kgl. Biblioteks tekstportal

↩

Udgavebeskrivelser

✂ H [Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år] Ekspl. fra Hindsholm pa Fyn [256 blade Sign : A8 - Z8, Aa8 - Ii8]
178 blade bevaret: F 2-8 G8-I8 K 1-7 L8-S8 T 1-3 og 6-8 V8-Z8 Aa8-Dd8 Ee 1-6. Lille teksttab bl.S 2v lin.1-2
11 linier. Kolumnestørrelse 52 x 78 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af én række sammensatte røskener. Vignet bl.Cc 7r.
Første bevarede blad F 2r lin. 1: O Himmelske Gud oc Fader blid/|
Sidste bevarede blad Ee 6v lin. 11Oc vende andre Sysler fore/|

✂ Ekspl.H har været upaagtet indtil 1980, skønt P.Severinsen allerede i Kh.Saml. 5.rk.IV, 1908, 514 note 1 nævner »et ufuldstændigt Eksemplar [af Vandrebogen] tilhørende Pastor V.E.Brummer i Verninge. « Denne note gengav Anders Malling i DTT 1952, 156 note 20 uden at kende bogen I oktober 1980 blev jeg i et brev fra antikvarboghandler Johannes Grubb ledet på sporet af Brummers Vandrebog, og med bistand fra pastor Jørgen Kristensen, Aventoft, lykkedes det året efter at finde frem til civilingeniør Peder Brummer, bogens daværende ejer, der med enestående interesse og kærlighed for sagen lånte udgiveren den lille sjældenhed i nogle år for endelig den 28 maj 1993 generøst at skænke denne for forskningen så værdifulde bog til KB

✂ Den lærde Viktor Emanuel Brummer, sognepræst i Verninge på Fyn 1894 - 1912, var en særdeles kyndig hymnolog, hvad den posthumt udgivne artikel om Biskop Dr.Hans Poulsen Resen's Salmer, Kh.Saml. 6.rk.I, 1935, 534-547 vidner om. I hans nu spredte salmebogssamling indgik to unikke eksplr. af Vb: H og L. H har på permen Brummers notat:«I denne defekte udgave af Sthens »Vandrebog«, som efter sit udstyr (tryk, stavemåde) synes at hidrore fra 17.arhundredes begyndelse (i e første halvdel) anfører forfatteren i »en liden christelige Betractelse«, at hans fødselsdag falder pa St.Catharinæ dag, 25 November anno 44 (og ikke »ætatis 44«, som i udgaverne fra 1659 og 1673 ) Herefter synes altsa Worm at have ret, når han sætter H.C.Sthens fødselsår til 1544 (Jfr Br[andt] & H[elweg] I - omrids pag.27. - og Bruun Bibl.dan.I 359) Denne literære sjældenhed er skænket mig af min svoger John Hansen, sognepræst 327
til Gislev-Ellested. - Han har som kapellan i Dalby-Stubberup faet bogen at en gammel mand i Martofte, Stubberup sogn på Hindsholm - Verninge, 4.august 1897. Brummer.« Om V.E.Brummers egen forskning i Vb henvises til indledningen og til hans posthumt udgivne »En liden Vandrebog«, Hymn. Medd.1993 219-229. Om Brummers indsats som hymnolog sejens Lyster: Et pionerarbejde. Om pastor V.E.Brummers salmeværk, Hymn.Medd.1993 210-218.

✂ Efter ældste findested får dette ekspl. nu navnet Hindsholmfragmentet og betegnes med signaturen H. Bogen er indbundet i et nyere helbind, der formodentlig er V.E.Brummers fortjeneste. For det tilfælde, at bogen skulle kunne spores endnu længere tilbage, skal oplyses, at den nævnte John Hansen var hjælpepræst i Dalby fra 1875 til 1878, jf.Malling VI 275f. John Hansens interesse for salmehistorie fremgår af bidrag i Kh. Saml. 5. rk. II, 1904, 590-595.

✂ Det unikke ekspl's fragmentariske karakter vanskeliggør bestemmelse af trykkested og -år. En papirundersøgelse, foretaget af Karin og Ebba Waaben, bidrog ikke til nogen datering, men viste, at H er trykt pa ulimet groft papir uden vandmærker. Typemateriellet er det gængse i første halvdel af 17.arh. En vignet af sammensatte røskener bl.Cc 7r anvendtes af mange trykkere. Men de 328 røskener, der bruges til indramning af hver side, er ikke standardmateriel i ethvert trykken på den tid. I udg.VSCULSt er der i deres sted anvendt en enkelt række æggestave. Kun udg.B er uden rammer. Udg.J, trykt i Kbh.1656 af Christen Jensøn Vering, har røskenrammer tilfælles med H. Men Verings virksomhed som bogtrykker fra 1653 til 1692 falder så sent, at han kan lades ude af betragtning som trykker af H. Heller ikke Abraham Habereggers brug af denne røsken i Lund i 1690erne synes relevant.

✂ I 1588 var de pågældende røskener i brug hos Josias Wörly i Augsburg (gengivet i Walter L.Strauss: The German single-leaf woodcut 1550-1600 vol.3, side 1192f). Ligeledes i Leipzig 1613 hos Michael Lantzenbergers arvinger og i 1615 hos Valentins arvinger. Af tidlige danske bogtrykkere synes kun Salomon Sartor at have gjort lejlighedsvis brug af røskenen. Fra hans tidligste trykkervirksomhed i Kbh. kan nævnes denne række tryk, hvori røskenen indgår:

✂ Hans Poulsen Resens begravelsestale over Dronning Anna Catharina, 1612 I ramme om tlbl.

✂ Bertel Jespersøns Liffsens Krone, 1613 Som inderste ramme i dobbeltramme om tlbl.

✂ Matz Godickssøns Speculum Amicitiae, 1613. I 8 friser a 20 røskener

✂ Casper Bartholins Enchindion Ethicum, 1615 I frise bl.A 2r.

✂ B.Canutii Q.Horatii .Parodiæ, 1615 I frise bl.A 2r med 22 lodret stillede røskener, indrammet af æggestave

✂ Johannes Borners Et ret Christeligt Leffnitz Begyndelse, 1617 I 6 friser, den første på bl.A 2r.

✂ Casper Bartholins Physicæ generalis præcepta, 1618. I frise bl.A 2r.

✂ Casper Bartholins De terra, aere et igni, 1619 I ramme om tlbl., forneden dobbelt røskenramme.

✂ Nelaus Povelssøn Nesteds Typus omnium morientium, 1622. I frise bl.A 2r

✂ Sartors tilbagevendende brug af den pågældende røsken i denne tidlige fase af hans virksomhed skal sammenholdes med, at frakturinitialer som i H bruges af Sartor i samme periode Først med Hans Poulsen Resens »En Evangeliske Jule Sang« 1624 dukker et nyt sæt frakturinitialer op, som kommer til at dominere de følgende års udgivelser Et yderligere argument for, at H er trykt af Sartor, er vignetten bl.Cc 7r, der er gængs i Sartors tryk

✂ I min undersøgelse manglede jeg kun at dokumentere, at Sartor havde tilstrækkeligt med røskener til at forsyne en hel bog eller i det mindste et helt ark med rammer at disse røskener. Beviset kom i september 1986, da Erik Dal i Wolfenbuttel fandt en notorisk Sartor-udgave af Vb, se udg.W, hvori samtlige sider er indrammet ganske som H Herefter taler alt for, at H er trykt af Sartor 329 engang mellem 1612 og 1624. Inden for samme periode er også W og den i september 1990 fremdragne udg.N blevet trykt. Eftersom både ortografien og teksten i H repræsenterer et ældre trin end N og W, der alle har Sartors tidlige frakturinitialer, tør vi, under forudsætning af, at Sartor har optrykt Vb med nogenlunde regelmæssige intervaller, regne med, at H er trykt i 1612-1616, N i 1616-1620 og W i 1620-1624.

✂ I såvel W som den endnu senere S findes en intakt kolofon, der oplyser, at bogen er »Prentet..Aff Salomone Sartorio, Borger og Bogtrycker«. Påfaldende er, at Sartor påberåber sig sit borgerskab i København. Det gør han ellers kun i sin allertidligste virksomhed. I tre bøger fra 1612 og 1613 (H.P.Resens ligtale over Dronning Anna Catharina, 1612; Bertel Jespersøns »Liffsens Krone« 1613; Martin Mollers »Manuale de præparatione ad mortem« 1613) skilter han i kolofonen med sit »Borger oc Bogtrycker«. Derefter nøjes han med at kalde sig »Bogtrøcker« eller - hyppigt - »Salomon Sartor/B«. »Borger oc Bogtrycker« i W og S kan være overtaget ureflekteret og slavisk fra en tidlig Vb-udgave fra årene 1612-13. Og det kunne være netop H? Et notorisk paralleltilfælde er Martin Mollers Manuale 1613, genoptrykt af Sartor 1621 med uforandret kolofon.

✂ Noget tyder da ogsa på, at Sartor i de allerførste år har trykt en udg af Vb I en fortegnelse over den malmøske bogbinder Matthias Pederssens lager af danske bøger den 13.april 1614 Hellstrom 53f] figurerer også en beholdning af 10 stk indbundne Vandrebøger til 10 skilling stykket. Af samme boopgørelse fremgår i øvrigt, at der blandt kreditorerne har meldt sig tre bogtrykkere salig Lorentz Albrechts arvinger i Lubeck med et udestaende pa 150 daler, 1 mark og 10 skilling, Henrik Waldkirch i Kbh. med 70 1/2 daler og 5 skilling, Salomon Sartor med 94 daler og 9 skilling. Af disse tre vides Waldkirch ikke at have trykt Vandrebøger. Anderledes er det med Lorentz Albrecht, der allerede i et bogkatalog fra 1591 (se under udg.V) falbyder Vb og året efter lod udgive et nyt oplag af Hb. Men mest sandsynligt er det vel, at det er et oplag fra Sartors nye trykkeri i Kbh., der findes på lager i Malmø. Sartors første hustru stammede fra Malmø, og ud fra rådhusrettens dombog vides Sartor at have besøgt byen både den 24.9. 1611 og den 9.9. 1614 Sartor har haft gode muligheder for at pleje et marked for sine bøger i Malmø. Den nævnte lagerliste sandsynliggør, at Sartor har trykt sit tidligste oplag af Vb inden april 1614.

✂ Skønt H er et omhyggeligt besørget tryk, er der dog noteret denne række fejl, der er blevet rettet i vor tekst: 34,2 mand] mang - 39 str.9,5 da] ba - 40 str.6,3 Velsignet] Velsingnet - 45 str.3,1 Sandhed] Sanhed - 47 str.5,3 kære] i kære - 50 str.4,4 siunis] sinuis - 54,6 Menniske] Wenniske - 54,42 hannem] hamnem - 61,101 Frelser] Frelsers - T-3,2 Blad] Blod - T-9 str.5,2 vaande] vande - T-20 str.4,2 bort] bott - T-25 str.2,3 Oc] O - T-26 str.7,6 met] mtt - T-29 str.1,1 MAria] MAaria 330 Stavemåden »Foorbøn« 39,4 kan tjene som støtte for bestemmelsen af udg.H som et tidligt Sartor-tryk, idet der ogsa forekommer en »Foortale« i et andet tidligt Sartor-tryk, nemlig Peder Brock Bergs »Korte Predickener« 1615.

✂ Af afvigende læsemader i f.eks. 45 str.5,5; 54,1 og 10; 56,86; 58,8, 61,32 og 77 fremgar, at de senere Sartor-udgaver NWS, der her gar imod H, men sammen med V, ikke kan nedstamme i lige linie fra H. Fænomenet forklares bedst ved at antage, at de hinanden nært beslægtede udgaver HV må have haft et fælles forlæg, som tillige er forlæg for NW.

✂ Skønt udg.H kun er et fragment, må den bevarede tekst tilskrives en sa høj værdi, dels p.g.a. alder, dels ved sine kvaliteter med relativt få trykfejl, at det ikke har været vanskeligt at beslutte, at fragmentet H i det omfang, det er muligt - og det vil sige i sin helhed - skulle levere tekstgrundlaget for nærværende udgivelse. De øvrige Sartorudgaver NWS kompletterer teksten i et omfang, som er nærmere præciseret under beskrivelsen af disse

✂ V Uden trykkested og -år. Ekspl. tidl.Visby på Gotland, nu ukendt [256 blade. Sign A8-Z8 Aa8-Ii8]
191 blade eller rester af blade er bevaret bl.D 2-7 F 2-8 G8-H8 I 2-7 K8-L8 M 1, 3-6 og 8 N8-O8 P 2-7 Q8-Z8 Aa8 Bb 1-3 og 5-8 Cc8-Dd8 Ee 1-2 og 4-8 Ff 1-2 og 4-8 Gg 1-3 Af disse blade er flg. kun fragmenter T 8, Z 2, Bb 3 og 5 og 7, Cc 7, Dd 1 og Gg 2-3
11 linier. Kolumnestørrelse: 51 x 76 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer, dog bl.X 1r renæssanceinitial i fransk stil. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave Vignet af 4 bladrøskener bl.T 4r. Samme røskener (14 stk.) indrammer bl.T 4v Kristusmonogrammet JHS og anvendes som frise bl.Cc 7r
Første (delvis) bevarede blad D 2r lin. 1-3: mig tilkommer/ At ingen ond skeffne eller [..]| lyckehaffuer fordærffuet mig: At du haf[. ]| affverget den grumme Fiendis List oc h[ .]| Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler andensteds paa Reysen/ effter som leylig=|heden sig begiffuer. Sidste bevarede blad bl.Gg 1v lin. 9-11: 9.| Du skalt paa din Gud kalde/| Hand skal vel hielpe dig/|

✂ Fotostat KB sign.4-306-8° er »fotograferet 1938 efter Exemplar i arkivdepån, Visby« (foto 1549)

✂ Visbyfragmentet, der tilhørte den i 1948 afdøde rektor Richard Steffen, Visby på Gotland, har ikke kunnet opspores, hverken blandt Steffens arvinger eller nulevende lærerkolleger fra Saveskolen i Visby Ejheller har gentagne forespørgsler til Landsarkivet (Arkivdepån) i Visby eller egne undersøgelser i KB Sthlm, UB Uppsala og UB Lund bragt det til veje Til alt held sikrede KB sig nævnte 331 fotostat af det unikke ekspl., snart efter at det var blevet kendt gennem den svenske boghistoriker O.Waldes to artikler »Psalmdiktaren Hans Chr.Sthen och hans Vandrebog«, NTBB 25 årg. 1938, 65-72 og - kortfattet, men tillige med to fotos - »Ett sällsynt danskt tryck«, Gotlandskt Arkiv X, Visby 1938, 34-38. Ovenstående beskrivelse og nærværende udgivelses brug af V, som Walde kalder »Gotlandsexemplaret«, bygger pa analyser af fotostaten Angivelsen af kolumnestørrelse forudsætter, at gengivelsen er i forholdet 1/1 Nævnes bør derfor, at kolumnestørrelsen kun er 45 x 65 mm i det foto, der i Waldes sidstnævnte artikel angiveligt er i skala 1/1. Det er dog formodentlig en fejl.

✂ Walde oplyser, at V er indbundet eller rettere indhæftet i groft, mørkebrunt skind, at rektor Steffen har erhvervet V på Gotland omkring 1926, at man kan gå ud fra, at bogen er kommet til Gotland allerede i øens danske tid, og at den følgelig må være trykt for år 1645 V anslås af Walde til at være ældre end udg.S. Typografiske forhold taler for, »att Gotlandsfragmentet.. tilhort en upplaga tryckt omkring 1610.« Det slås fast, at det ikke kan være 1 udg., da det ikke er sat efter forfatterens manuskript, men efter trykt forlæg, at denne omsætning er gået nonchalant for sig, og at korrekturlæsningen er forsømt. Walde synes her at sigte til 47 str.3,1 »Mit Kaarß haffuer ieg oc draget«, hvor V ved sammenblanding med str.2,5 har »Mit Kaarß haffuer meget ont bedreffuet«. Samme fænomen T-20 str.5,4, hvor V sammenblander slutverset fra forrige strofe. Se var.app.

✂ Selv om V skulle være ældste, bevarede udg., hvilket ikke kan udelukkes, er den et så sjusket tryk, at den ikke kunne bære at være tekstgrundlag for nærværende udgivelse Det betyder ikke, at man kan ignorere dens læsemåder, der i visse tilfælde peger bagom H mod endnu tidligere udgaver. Det gælder saledes 54,10, hvor mindst én tidligere og nu tabt udg har haft denne ordlyd tilfælles med V. »Oc om du end kunde et Aar eller Ti,«. Det er den eneste forklaring på, at også NWSC har denne tekst, der må betegnes som lectio difficilior. Thi at NWSC skulle bygge, direkte eller indirekte, på den sjuskede udg.V, er utænkeligt. Læsemåden i H:«Oc om du end kunde leffue et Aar eller Tj,« kan være en konjektur. At læsemåden i H følges af JUStB betyder ikke nødvendigvis afhængighed af H. Konjekturen er ikke mere fantasifuld, end at den vil melde sig hos enhver korrekturlæser. Et andet ex. på interessante læsemåder i V viser 61,32, hvor H alene har »saa mangelund«, medens V går sammen med alle senere udgaver om kun at skrive »mangelund«.

✂ H kan altså ikke være trykforlæg for V, og langt mindre kan V med sine utallige trykfejl være forlæg for H. Som et formodentlig udenlandsk tryk har V næppe heller haft den fornødne autoritet som trykforlæg. Imidlertid er der et sa nært slægtskab mellem H og V, at de nødvendigvis ma have haft et fælles forlæg. Slavisk følges de ad blad for blad, ja linie for linie. Det ses således bl.F 7r 5-7 og 9, Y 2v 6, Y 7r 8 og Aa 7r 9, hvor deres med udg.N fælles linieskift 332 er forskelligt fra f.eks. WSC. De har særegne fælles læsemader f.eks. i T-7 str.2,2: »Sorgen mine«. Endog meningsløse trykfejl er de fælles om, saledes »ba« for »da« 39 str.9,5 og »Frelsers« for »Frelser« 61,101. Også i valg af typemateriel følges de ad et langt stykke, selv om dog V er mere tilbøjelig til at bruge kursiv på bekostning af antikva.

✂ En datering af V ud fra eventuelle vandmærker må vente, til bogen engang dukker op igen. Det skulle dog være muligt ud fra det anvendte ornamenteringsmateriel at indkredse mulige trykkere og dermed også dateringer Bl.T 4r og v optræder en bladrøsken, som ikke findes i nogen anden Vb-udg. Denne røsken genfindes i tryk af Georg Hantzsch, f.eks. i Joh.Arndts »Liber Naturæ« 1618 s.45, 358, 527, 543 og Joh.Gerhards »Aculeus Mortis« 1619 bl.X 11v. Denne bogtrykker, der virkede i København 1615-29, synes imidlertid ikke at råde over de frakturinitialer, som er anvendt i V. Det gør til gengæld Salomon Sartors konkurrent i København, Henrik Waldkirch. Fra hans trykkerperiode 1598-1629 kendes disse frakturinitialer f.eks. fra Hans Lauritzøns »Sielebog« 1601 (kolofonen 1602), Hans Hanssøn Skaanings »Flosculi Patrum« 1611, Jacob Albretsøns »Om Fandens Fire..Døttre« 1614 og Hans Søffrenssøn Nyborgs »En Aandelig Krigsmands vnderuijsning« 1615.

✂ Skødesløsheden i trykning og korrekturlæsning af V giver dog mistanke om et pirattryk, og opmærksomheden rettes mod det nordtyske område. Frakturinitialerne i V er hyppigt forekommende i både Lybeck og Rostock. Asswerus Kroger anvender dem i 1590erne i f.eks. LN 680, 939, 1078, 1520 og 1532, Lorentz Albrecht omkring århundredskiftet i LN 517 og i »Ein Schon nye Christlick vnde nutte Bedebock« u.ar, Niels Lauritzsøns »Troens Triumph« 1604, »Blantzeflor oc Flores« (L.Albrecht forlægger, trykker uvis) 1605 I Rostock bruges materiellet af Stephan Møllmann i 1590erne i LN 673 og 941-43 og af Joachim Foed (Pedanus) i Hans Hansen Skonnings »Memento Mori« 1614. Men hverken hos Waldkirch eller de nævnte nordtyske bogtrykkere har jeg fundet den røsken, der er anvendt i V Mistanken er imidlertid stadig rettet mod et eller andet tysk trykkeri, idet der blandt de mange trykfejl findes udprægede germansk klingende sådanne 60,2 daglig] taglig, T-6 str.2,3 for] vor; T-16 str.5,1 en] ein

✂ I en artikel i NTBB X.arg 1923 171-76 om Bokforaren Laurentz Albrecht i Lubeck anfører Isak Collijn et katalog fra 1591 over de bøger, der forhandles af Albrecht pa den tid Blandt de danske bøger er en Vb-udg. Der er hverken anført trykkeår eller -sted, men Albrecht lod som regel sine bøger trykke enten i Rostock eller Lubeck. Hans udg.1592 af Hb er saledes trykt af Asswerus Kroger i Lubeck Det vil næppe være helt forkert at gisne om, at V kan sættes i forbindelse med Albrecht eller hans arvinger.

✂ Der er i V noteret flg række trykfejl, der kan sammenholdes med og supplere var.app. Blandt de forskellige typer af trykfejl noteres ikke de mange 333 tilfælde, hvor to ord er skrevet sammen til ét. Påfaldende er, at »dig« bliver til »did« i 48 str.3,4 og 61,28 og til »dy« i T-2 str.2,5.

✂ 18,8 Salighed] salghed. - 29,16 frelse] frelser. - 34,16 At wi] At. - 37 str.5,1 første] føste. - str.6,2 Himmelens] Himmelen. - 39 str.9,5 da] ba. - 40 str.10,3 oprette] uprette. - str.13,1 hid] hed. - 41 str.9,1 Mand heder] Mand. - 47 str.3,1 ieg oc draget] meget ont bedreffuet. - 48 str.1,9 oc mange] mange. - str.3,4 dig] did. - 49 str.3,1 mætte] mærte. - 50 str.4,5 lenge] lengt. - str.5,9 Huad oss] Huad. - str.6,3 ieg meer] meer. - str.11,4 lad] laad. - 51,3 Gaard] Gaar. - 52,2-3 exspectare] expectare. - 53,1 at skicke] atskicker. - 5 det ey] ey. - 112 flux] flu. - 54,4 via] vita. - 26 pietas] pietatis. - 56,1 vitæ] vita. - 18 Flittig] Flictig. - 57 andens] andes. - 69 Folckis] Folck is. - 125 Klag] Klad. - 130 Beskærme din] Beskærmer dim. - 60,2 daglig] taglig. - 20 glemmer] glemmet. - 23 ende] End. - 46 Creatur] Cretur - 72 skyld] skild. - 28 dig] did. - 101 Frelser] Frelsers. - T-2 str.2,5 dig] dy. - str.3,1 ey] er. - str.3,3 Dieffuelen] Dieffuel. - str.3,8 offte hand] offt haand. - T-3 str.9,5 Alt ved dit Ord i] Ald ved dit i Ord. - T-6 str.1,6 offueruinde] offuerinde - str.2,3 for] vor. - T-14 str.3,5 Noer] Roer. - T-15 str.2,11 lader] lager. - T-16 str.5,1 en] ein. - str.5,3 vor synd] sind. - T-17 str.3,2 Fader] Fadder. - T-19 str.3,2 Fristermand] Fristarmand. - T-20 str.5,4 Der hand dig oss at myrde haffuer i act.(sammenblanding af str.4,4 og 5,4). - 7,1 soffue] soffune. - T-22 str.4,4 at] an. - T-23 str.1,7 fordømme] fordømmet. - str.2,3 skalt] skelt - str.4,7 wi det] det - str.8,2 naar saae] naa saage. - T-24 str.1,3 Verdsens] versens. - str.3,2 kand] kang - str.3,5 veed] veeg. - str.5,3 dyre] dyrer - str.7,4 effter] efftet - str.8,2 kast met] met. - str.8,5 Venner] Venne. - str.9,1 haffde] hafft de. - str.12,5 haffuer] haguer. - str.15,1 Guds] Gus. - T-25 str.1,3 sender] senger. - T-26 str.1,4 Guddommelig] Guddommelse. - T-29 str.2,7 skulle] skull. - T-31 str.2,2 fordømt] fordøm - T-32 str.1,2 sorrigfuld] sorridfuld. - 11,3 forlad] foolad. - T-33 str.6,2 formaa] forrmaa. - str.9,4 denne vor Menighed] genne vor mennighed. - T-35,1 Vise] Vyse. - str.13,2 Bryllups] Brylups. - T-36 str.1,4 mig] nig - T-38 str.5,4 Befinder] Befinden. - 10,3 Vnder] Vnd er.

✂ N [Trykt hos Salomon Sartor, Kbh.uden år] Ekspl. UB Oslo (Norges Nationalbibliotek).
[256 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ii8]
220 blade bevaret: A 8 B8 C 1-4 og 6-8 (C 5 fragment) D 1-7 (D 7 delvis, D 8 fragment) E8-M8 N 1-3 og 6-8 O8-Z8 Aa8-Ee8 Ff 1-5 og 8 Gg 1. Lille teksttab bl.C 1-2; G 5; K 1; N 6 og 8; O 6-7.
11 linier. Kolumnestørrelse: 51 x 78 mm. Kustoder. Fraktur. Antikva. Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af én række sammensatte røskener (de samme som i udg.HW). Andre røskener i vignet bl.T 4r og Cc 7r og i indramning bl.T 4v af Kristusmonogrammet JHS.
334 Første bevarede blad A 8r lin. 1Om Rætten skulde haffue sin gang/| Bl T 5r lin. 1-4Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kan bruge til Skibs/ el=|ler andensteds paa Reysen/ effter som leylig=|heden sig begiffuer.Sidste bevarede blad Gg 1v lin. 11Hand skal vel hielpe dig/ |

✂ Det unikke ekspl. i UB Oslo er indbundet i hvidt skindbind med marmoreret papir på indersiden. Bindet har blindtryk med enkelt ornament i hvert hjørne. På forsiden i guldtryk: BIBL.UNIVERS.FREDER og den norske løve. Pa bindets ryg påklæbet blåt mærkat med guldtryk: H.C.Sthen. Vandrebog. Signatur: N A./ A. a 8412 og UB Oslos stempel. Med blyant den fejlagtige oplysning: Christiania 1659.

✂ N blev først inddraget i forskningen i september 1990, da jeg konstaterede, at det ene af UB Oslos to eksplr af Vb repræsenterede en hidtil upåagtet udg , men med samme røskenrammer og frakturinitialer som H W og med en tekst, der i tid bedst placeres mellem H og W. Hvor WS har læsemade tilfælles i f.eks. 34,8; 45 str.7,7 og 8,2; 56,13.49.71, følger N de tidlige udg.HV. I 29,3 og 51 str.16,6 foregribes læsemaden i WS imidlertid i N Fænomenet må forklares med, at N er forlæg for W Denne antagelse styrkes af, at NW har tvivlsomme læsemader tilfælles f.eks. i 12,26 nærmer] nærmær, 14,37 karsk] kaarsk, 41 str.5,2 ihuort] ihuore, 45 str.7,8 for stercke] forstercke, 56,106 stundum] stundem. Ved linieskift bl.F 7r lin.5-7 og 9-10 og Aa 7r lin.9 følger N de tidlige HV imod WSC I anvendelsen af typografisk udstyr følges HN ad i brugen af kursiv bl.Q 3r og 6v (WS har antikva), men bl.Q 8r er det NW, der er fælles om kursiv, medens HS har antikva. Bl.R 8v og T 2v forlader N brugen af antikva i H og får følgeskab af WS. Konklusionen af disse iagttagelser m.h.t en datering af N inden for tidsrammen 1612-24 (se under udg.H) ma blive et sted mellem 1616 og 1620.

✂ Ved bestemmelsen at trykforlæg for N melder H sig som en nærliggende mulighed, først og fremmest ved en nært beslægtet tekst og dernæst ved at stamme fra samme trykkeri. Imidlertid kan V i visse tilfælde mønstre en tekst, der er endnu tættere på n: 31,29 Selskab HC] Selskaff VNWS; 54,1 nyttig H] nyttelig VNWSC, 54,10 kunde leffue H] kunde VNWSC; 61,77 længer stille HUStB] stille VNWSC; T-4 str.8,5 met HS] men VNW; T-26 str.2,3 Bog HS] Boog VNW, T-30,3 Christi| H] Christi Fødsels| VNWS Det sjuskede pirattryk V er udelukket som trykforlæg for N, men nar V's læsemader ikke desto mindre kan genfindes i N, nødsages vi til at se os om efter et forlæg med V's tekst i de nævnte tilfælde. Et sadant nu ukendt oplag af Vb har formodentlig ogsa været forlæg for bade V og H At V og H har fælles forlæg, er der argumenteret for under udg.V. At H og N har fælles forlæg, er naturligt, fordi bogtrykkeren i begge tilfælde hedder Sartor.

335

✂ Jeg skylder Edgar Ytteborg, lederen af palæotypsamlingen på UB Oslo, en varm tak for en enestående personlig hjælpsomhed og stor forståelse for den tidkrævende, men nødvendige registrering af tekstvarianter i N.

✂ Der er noteret disse for N karakteristiske læsemåder/trykfejl: 6,102 Siel] Sel - 105 Gud] Guo - 8,21 Haand] Hannd - 9,28 denne] dennne - 12,26 nærmer] nærmær (fælles med W!) - 17,3 Allsommæctigste] Allsommæctig - 26,9 Beuare] Bauare - 26,11 regære] rægære - 37 str.8,5 Gud] Gug - 39 str.9,4 wstraffet] wstraffen - 40 str.8,6 Altingest] Altingst - 51 str.3,3 gode] gade - 51 str.13,1 Naar] Naaar - 60,75 giffuer] giffurr - 61,37 Mit] Met - T-9 str.5,8 Scrifften] Skrifftin - T-15 str.3,11 Saa] Sua - T-24 str.3,2 du] dn - T-26 str.7,7 fordømt] førdømt.

✂ N leverer tekstgrundlaget for 6,22 - 26,3 (bl.A 8 - bl.F 1), dog med en række større og mindre lakuner, som er udfyldt med tekst fra W i et omfang som beskrevet under udg W. Endv.41 str.7,2 - str.12,3 (bl.K 8), 60,34-35 (bl.S 2v lin.1-2); 62,7-12; 63; T1,1 - T2 str.2,7 (bl.T 4-5), T35 str.8,3 - T37,2 (bl. Ee 7 - Ff 5); T38,1 - str.9,2 (bl.Ff 8 - Gg 1)

✂ W Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år. Ekspl. i Wolfenbuttel 256 blade Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ii8
252 blade bevaret: A 2-4 og 6-8 B8-Z8 Aa8-Hh8 Ii 1-3 og 6-8.
11 linier. Kolumnestørrelse: ikke noteret. Kustoder Fraktur Antikva Kursiv Alm frakturinitialer Hver side indrammet af én række sammensatte røskener, samme slags som udg.HN Æggestav som frise bl.A 2r Vignet sammensat af røskener bl.T 4r og v, Cc 7r, Hh 8r og Ii 8v.
Første bevarede blad A 2r lin. 1-2Fortalen til den Christe=|lige Læsere.| Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:| Bl.T 5r lin. 1-4. Her effter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler anden steds paa Reysen/ effter som ley=|ligheden sig begiffuer.| Bl.Hh 8r lin. 5-7. Ved Iesum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha=|bere Liber| Bl.Hh 8v lin. 1: Bogen taler til Læseren.| Bl.Ii 2r lin. 1: Læseren taler til Bogen.| Bl.Ii 3v lin. 11: Huldericus Lithovius S.& F. |Bl.Ii 6v lin. 1-3. Et andet Register/ offuer de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte vdi denne lille Bog/| Oc paa huad Blad huer Psalme findis.| Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS.| Kolofon bl.Ii 8v. Prentet i Kiøbenhaffn/ Aff| Salomone Sartorio/ Bor=|ger oc Bogtrycker.| Oc nu paa det ny formeerit oc forbedrit/| Oc findis hoss hannem til kiøbs.

✂ Denne udgave var ukendt, indtil Erik Dal under et studieophold i september 1986 fandt et smukt ekspl.i Herzog August Bibliothek Wolfenbuttel (signatur: 336 1339. 11 Theol.). Ekspl. mgl. tlbl. og var derfor katalogiseret under konstrueret titel. Indb. i præget skind med spænder. Foran i bogen handskrevet latinsk sentens om dødens regimente og denne overs. til dansk: »Dett Er.| Døden holder sin gam-|mel Ret, den tager saa| snart En Herre som| En knecht.« Bag i bogen er med formodentlig samme hånd skrevet: »jn manibus dommini so...| salusque mea....| det er| Wdi Herrens Haand staar| al min Løche och Velfert.| Peder Jørgenßen.| Egen Haandt I | Anno domminj « Omtalt af Erik Dal i Wolfenb. Beitr. VIII 1988 78.

✂ En datering af dette notoriske Sartor-tryk må foretages ud fra bl.a. ornamenteringsmateriellet. Rammernes røskener er identiske med dem i HN og kendes fra andre Sartor-tryk fra perioden 1612-22. Frakturinitialerne stammer fra tiden før år 1624. Det er især initialerne E, F, G, H. I, K, O, P og R, der adskiller sig kendeligt fra det nye sæt initialer, der dukker op i Sartors tryk efter 1624 I intet tilfælde ses det senere materiel at være anvendt i W.

✂ For en tidsfæstelse af W er det nødvendigt at placere den i forhold til de øvrige kendte Sartor-tryk HNS. I visse tilfælde går WS sammen imod den øvrige tradition: 34,8 Allsommæctigste] Allmæctigste; 45 str.7,7 Ellers] Eller; 45 str.8,2 bed] bede; 56,49 det dig] dig det; 56,71 alt det der] alt det.

✂ Talrigere er de tilfælde, hvor teksten i W følges op af S og hele den senere tradition imod de tidlige udg.HVN. Det drejer sig her altid kun om småvarianter som 33 str.2,3, 48 str.2,6, 53,2; 54,63; 61,72; T-4 str.8,1; T-10 str.9,2, T-15 str.2,6; T-20 str.3,2; T-21 str.3,3, T-22 str.2,3; T-23 str.5,1; T-25 str.5,7; T-26 str.13,6; T-33 str.6,2; T-35 str.11,3. W er tydeligvis forudsætning for S. Argumentationen for, at W må være trykt i tidsrummet 1620-24, findes under beskrivelsen af H

✂ Hvilke forudsætninger har da W? Trykforlægget må være enten det oplag af Vb, som Sartor lagde til grund for sit første optryk, eller et af de to oplag HN eller eventuelle andre, som Sartor nåede at trykke inden W. Af disse muligheder taler alt for, at udg.N er forlæg for W. Et vigtigt argument herfor er tvivlsomme fælles læsemåder for NW i 12,26 nærmer] nærmær; 14,37 karsk] kaarsk; 40 str.8,6 Altingest] Altingst; 41 str.5,2 ihuort] ihuore; 42 str.7,5 Kald] Kaldt; 45 str.7,8 for stercke] forstercke; 56,106 stundum] stundem; 61,37 Mit] Met; T-4 str.4,5 all] oc; T-28 str.4,1 Alle Engle oc] Alle Englers oc. Hertil kommer den lange række af ganske små tekstvarr., der tidligst dukker op i N for så at blive videreført i WSJCStB, f.eks. 36 str.6,2; 37 str.9,4; 39 str.20,4, 43 str.5,1; 47 str.3,8; 50 str.4,3; 51 str.13,1; 53,71; 56,72; 56,102; T-18 str.1,5, T-21 str.1,6; T-24 str.15,1; T-26 str.10,1. Når det kun er disse småændringer, der går videre til hele den senere tradition, hænger det naturligvis sammen med, at de større ændringer/fejl i regelen bliver bremset af korrekturlæsere

✂ En sammenligning af ortografiske forskelle mellem N og W foretaget fra bl.A 8 til bl.F 1viser, at lille begyndelsesbogstav ændres til stort 27 gange, og 337 omvendt ændres stort til lille 24 gange. IEsus>Iesus (15 gange), f>ff (6) - f.eks. hafuer>haffuer, gafuer>gaffuer - Vndt>Vnd (2).

✂ I hver sin ende af tidsrummet 1612-24 finder vi hhv.H og W, og de ortografiske forskelle mellem dem fremgår af en sammenligning fra bl.F 2 til bl.T 3. Hyppigste forskel er, at lille begyndelsesbogstav ændres til stort (59) Tallet for stort > lille er 31. IEsus>Iesus (22). CHristi>Christi (2) Hyppige vokalskift forekommer kun mellem e og æ, nemlig således: e>æ (5), æ>e (10). aa>o (3), nemlig gaat>got, faar>for, spaattelig>spottelig. ie>e (3): igiennem>igennem, igien>igen. Interessant er en svag tendens o>e, nl. 3 gange Legome>Legeme. Begge udgaver kan have Legeme (f.eks. T-19 str.6,2), begge også Legome. Men hvor de afviger fra hinanden, er det også i resten af bogen altid H, der har Legome, medens W har Legeme. Ialt er der 12 af disse tilfælde, når inkluderes varr. såsom Legome>Legem, Legomlig>Legemlig, Legoms>Legems etc. Endv. er der 7 tilfælde af u>v (f.eks. foruist>forvist, omuende>omvende). Ved konsonanterne sker en svag forskydning ff>f (3) (bliffue>blifue) og nn>n (3) (annamme>anamme). Endv. enkeltstående tilfælde. Selskab>Selskaff, gavn> gaffn, gantske>ganske, met>med

✂ Der er noteret disse for W karakteristiske trykfejl: 8,46 mig] mid. - 10,7 Bedrøffuede] Bedrøffede. - 12,26 nærmer] nærmær. - 14,24-25 dine] dire. - 14,30 forskrecke] forskreckt. - 19,59 haabe] habe. - 22,11 Samuittighed] Sammuittighed. - 27,19 trøste] tvøste. - 32,6 Ledsager] Ledsader. - 39 str.14,5 bade] baade. - str.18,3 offuereens] offuerreens. - 42 str.8 ] 9. - 44 str.2,9 Frende] Frede - 48 str.2,6 allen stunde] alle stunden - 51 str.6,3 Voffuehalse] Voffuelhalse - 52,17 Forhaler] Forlader - 53,80 End] En - 84 Naar] Raar. - 104 Huo altid] Huoaltid - 106 Det kand] Detkand. - 55,35 det en] deten - 56,10 Raadslag] Radslag - 12 en] eu. - 15 Ord] Orb. - 59,2 boß] bøß. - 61,11 Midnatz] Mitnatz. - 37 Mit] Met. - T-10 str.2,1 dyrcke] drycke. - T-21,2 August.] Aupust. - T-31 str.14,1 ville] villi. - T-40 str.7.] 17. - str.8.] 18.

✂ W leverer tekstgrundlaget for 3,1-58 og 5,1 - 6,21 (bl.A 2-4 og 6-7); 11,20 - 12,12 (bl.C 5); 17,18 - 19,30 (bl.D 7-8); T-37 str.1,1 - 5,8 (bl.Ff 6-7); T-38 str.9,3 - T-45,44 (bl.Gg 2 - Ii 3); T-46,47 - T-48,5 (bl.Ii 6-8) Endv. supplerer W teksten med enkelte bogstaver 6,30-32; 8,59-62; 8,71-72; 9,2-5; 9,13-15.

✂ S Trykt hos Salomon Sartor, Kbh. uden år. Ekspl.Skokloster Slot i Sverige
256 blade. Sign. A8-Z8 Aa8-Ii8. 11 linier. Kolumnestørrelse: 53 x 79 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave. Æggestav som frise bl.A 2r. Vignet sammensat af røskener bl.A 5r, T 4r, Cc 7r, Hh 8r og Ii 8v Samme røskener indrammer Kristusmonogrammet JHS bl.T 4v. Træsnit bl.A 5v. Tlbl. i sort og rødt tryk.
338 Bl.A 1r (titel), sortEn liden |rødt: VANDREBOG | Indeholdendis atskillige smucke Bøner|sort.oc trøstelige Sange/ met nogle nyttige Lifs Reg=|le i artige Rijm befattede/ som en Christen kand daglig bruge/| Gud til Loff/ Ære oc Prjß/ sig self til trøst oc Salighed/ oc at| øfue sig i all Gudfryctighed oc Fromhed der met/ i |huor hand er/ til Land eller Vand.| Componerede oc skreffne/ Aff| rødt. Hans Christenssøn Sthenio Roschild| Tryckts Salomon Sartor.
Bl.A 1v. bagsiden på tlbl. er tilklæbet ved en restaurering, men følgende tekst anes stadig: Psalm.145.| HErren er nær hos alle dem som kal=|de paa hannem.| Joh. 4.| Gud er en Aand/ oc de hannem tilbe=|de/ skulle tilbede hannem vdi Aanden| oc vdi Sandhed.| Bl.A 2r lin.1-2: Fortalen til den Christe=|lige Læsere.| Bl.A 5v. træsnit 45 x 55 mm (kvinderne påskemorgen ved en sarkofag, stor rektangulær, marmoreret sten, med en forsvarlig ring i, er væltet fra og ligger i forgrunden; bag de tre kvinder Golgatahøjen med de tre kors; til højre i sarkofagen en siddende skikkelse). Bl.A 6r lin.1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:| Bl.T 5r lin. 1-4: Her efter følge nogle faa San=|ge/ som mand kand bruge til Skibs/ el=|ler anden steds paa Reysen/ efter som Ley=|ligheden sig begiffuer.Bl.Hh 8r lin.5-7. Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha=|bere Liber. Bl.Hh 8v lin. 1. Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin.1: Læseren taler til Bogen.Bl.Ii 3v lin.11. Huldericus Lithovius S & F Bl.Ii 4r lin. 1-4. En kort vndervijßning/ huad den lille| Vandrebog indholder vdi Besynderlighed: Oc| paa huad Blad huert stycke er at finde/ som den tracterer| om/ effter ABC met sin Tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offuer de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte vdi denne lille Bog/ oc| paa huad Blad huer Psalme findis.| Bl.Ii 8r lin. 15 FINIS Bl.Ii 8v lin. 1-5Prentet i Kiøbenhaffn/ af| Salomone Sartorio/ Bor=|ger oc Bogtrycker.| Oc nu paa det ny formerit oc forbedrit/| Oc findis hos hannem til kiøbs. [vignet]

✂ Ekspl. i Skokloster Slot er indbundet i sort helskind og holdes sammen af et beskedent spænde Bindets sider er prydet af en ramme i enkle linier i blindtryk langs kanterne To ophøjede bind og kapitælbind i ryggen

✂ Om det rødkridtnummer 764, der er indskrevet i bogen, oplyser museumschef dr Arne Losman, Skokloster, at sådanne numre kun findes i de at bibliotekets bøger, der stammer fra enten Per Brahe den Yngres bogsamling fra Visingborg (pa Visingo i Vanern) eller fra den del af Carl Gustaf Wrangels (1613-1676) 339 bibliotek, som blev tilbage på Skokloster efter arveskiftet. Per Brahes Visingborgbibliotek fragtedes til Skokloster efter ejerens død i 1680. En registrering af disse to bogsamlinger foretoges i januar 1689 (kataloget findes i slottets bibliotek). Under faget teologi - blandt de mindste formater - fortegnes tre »gebetbuch dänisch«. Alle tre har tillægget »W« (= Wisingsborg). Det er sandsynligt, at en af disse titler dækker over S, der i så fald har tilhørt Per Brahe. Arne Losman antager, at S er kommet ind i Brahernes bibliotek i Per Brahes tid, evt som krigsbytte. Feltmarskal Lennart Torstenssons krigsførelse i Danmark kommer her ind i billedet, idet Per Brahe i 1653 ægtede Beata De la Gardie, enke efter Lennart Torstensson.

✂ En guldtrykt etikette med tallet 309(?) på bogbindets ryg stammer fra en registrering i 1820erne.

✂ Det vides ikke, hvornår og af hvem det unikke ekspl. første gang er fremdraget. At O.Walde skulle være finderen (Hellstrom 50), er vist en forkert konklusion af Waldes oplysninger i NTBB 1938 65, om at det »påtraffades på Skokloster..for en del år sedan..«. Samme år nævner Walde i »Ett sällsynt danskt tryck«, Gotlandskt Arkiv X s.35, at »senare tiders forskningar..har avslöjat ett exemplar [af Vandrebogen] i Skoklosters..bibliotek av en odaterad upplaga, tryckt av Salomon Sartor i Kobenhavn.« At Ernst Frandsen i 1932 ikke røber kendskab til S, siger intet i denne forbindelse, eftersom O.E.Thuners Dansk Salme-Leksikon, Kbh.1930 (med forord dat.oktober 1929) s.40 har facs. af S's titelbl og af bl.L 2r og flg.oplysning s.88 om S:«man fandt fornylig et Eksemplar fra ca.1600 i Skokloster i Sverige « Dateringen ca 1600 forekommer også s. 14, 40, 56f, 175f og 213 og ma vel stamme fra en kilde, som Thuner har tillagt autoritet. H Ehrencron-Mullers Forfatterlexicon bd.8, Kbh.1930 registrerer en Vb-udgave »Kbh.uden år (Salomon Sartor, Skokloster)«. I Da.Viser V, Kbh.1922-27, s.355 kalder H.Gruner-Nielsen S for den ældste bevarede udg. af Vb., trykt i begyndelsen af 17 årh. »af Salomone Sartono«(sic!). Endelig kan det slås fast, at KB i 1926 erhvervede facs af S's tlbl og kolofon. Arne Losman gisner om, at S kan være kommet til forskernes kundskab i forbindelse med Sigfrid Estborns brug af Skoklosters bønnebøger i 1920erne

✂ I DTT 1952 147-158 når Anders Malling s.152 frem til »med nogenlunde sikkerhed (at) fastslaa, at S er trykt mellem 1612 og 1644«, hvilket er hele den periode, hvori Sartors virksomhed falder. Den nogenlunde sikkerhed er dog ikke større, end at Malling s.153 usikkert ytrer, at S »næppe er trykt i Sthens levetid« - Sthen døde i 1610. I Malling VIII,183 hedder det om S, at dets tlbl er udateret,«som Sartors skik var i de første år«. Omfanget af baggrundsmateriale for denne viden om »Sartors skik« angives ikke.

✂ En undersøgelse af typemateriel i ca 100 tidlige Sartor-tryk viser, at de frakturinitialer, som Sartor benytter i S, tidligst optræder i H P.R[esens] »En Evangeliske 340 Jule Sang« 1624. Træsnittet bl.A 5v genfindes sa tidligt som i Sartors »Søndagis oc hellige dagis Epistler oc Evangelia« 1617 (UB Bergen) bl.E 1r og så sent som i Niels Michelssøn Aalborgs »Kort Huss- oc Skibspostille« Sartor 1645 s.314. Sidstnævnte tryk er bemærkelsesværdigt ved at skilte med Salomon Sartors navn året efter hans død Der er derfor en teoretisk mulighed for, at ogsa udg S kan være trykt i det år og allersenest først på året 1646, hvor Sartors enke Cathrine Grefkens, der drev forretningen videre efter sin mands død, indgik nyt ægteskab med bogtrykker Melchior Winckler (Ilsøe 45 og 57).

✂ Sartors pligtaflevering til UB af bøger »prentit vdi hans Trøckeri« den 23.september 1626 (bogliste aftrykt i Danske Magazin 5.rk.I, Kbh.1887-89, 68) indbefatter også en Vb., men snarere end S er det en af udgaverne HNW.

✂ Blandt de i dag kendte Vb-udgaver kan S komme i betragtning som et muligt forlæg for Held. 1629. Se Tradering og n.t.Vb.45. I Held.1629 gengives 45 str.3,3 og 7,1 med læsemåder, der tidligst kendes i S. Omvendt har Held.1629 i str.6,1; 8,1 og 8,3 en tekst, der svarer mere til W. Den mest nærliggende konklusion af dette forhold må blive, at der har eksisteret en nu tabt Vb-udg., som i tid og i tekstformer ligger mellem W og S og foregriber flere af de læsemåder, vi ellers tidligst kender fra S.

✂ En datering af S før 1624 er udelukket p.g.a.typemateriellet. Og dog peger et enkelt forhold frem mod Sartors allertidligste virksomhed, nemlig kolofonens skiltning med det nyerhvervede borgerskab ligesom i de tidlige tryk fra 1612-13 Se nærmere herom under beskrivelsen af H. Når borgertitlen dukker op igen i S, må den forklares med, at kolofonens tekst er overtaget mekanisk og ureflekteret fra en Sartor-udgave, muligvis H, fra 1612-13 og via N og W kommet ind i S, det yngste i dag kendte skud på Sartors Vb-udgivelser.

✂ Til en datering af S kan formlen »Tryckts Salomon Sartor« på tlbl. muligvis bidrage, når engang hele Sartors virksomhed er blevet kortlagt. Sartors dansksprogede udgivelser er normalt »Prentet«, i sjældnere tilfælde »Prented«, »Prendtet« eller »vdgaaet paa Prenten«. Eller også er trykningen underforstået ved formlen »I Kiøbinghaffn/ Kiøbenhaffn«. Det påfaldende ved S er for det første, at den ikke er prentet, men trykt. Kun én gang har jeg i mit materiale, i Arrebos »Pest-Pulver« 1618 (aftrykt ArreboSS I 290ff), fundet et Sartor-tryk, der er »Tryckt i Kiøbenhaffn«. For det andet er verbalformen »Tryckts« bemærkelsesværdig! Det er utvivlsomt en germanisme. Georg Neumarks »Fortgepflantzter Musikalisch-Poetischer Lustwald« anfører på sit tlbl (facs i Hymn.Medd. 1992 s.93) trykkestedet således:«Jehna, Drukkts und verlegts Georg Sengemvald, im 1657sten Jahre.« Professor Leif Ludwig Albertsen, Institut for germansk filologi, Århus Univ., forklarer denne formel som præteritum + akkusativobjekt: 1657 druckte und verlegte es (nl. das Buch, das Werk) Sengenwald Derved opnår Sengenwald at stå i en værdig nominativ i stedet for som styret af en præposition, hvad så mange andre ting kan, f.eks. stedsangivelser.

341

✂ Den formodentlig tyske sætter på Sartors værksted, der er mester for tlbl. til S, kunne tænkes også at have anvendt formlen »Tryckts« i andre udgivelser. Og her muligvis sammen med et angivet årstal. Kan sådanne tilfælde opspores ad åre, vil der være grundlag for en mere præcis datering af S.

✂ Det vil være naturligt at søge trykforlægget for S blandt Sartors tidligere udgaver. Der er da også et så nært slægtskab mellem W og S, at den første på en eller anden måde er forudsætning for den sidste. I 34,8; 45 str.7,7 og 8,2, 54,18; 56,13.49.71 og 62,11 går WS sammen imod hele den øvrige tradition. I 29,3 og 51 str.16,6 er læsemåden i WS allerede foregrebet i udg.N. Eksempler på, at en ny læsemåde i WS danner skole for de følgende udgaver, ses i 45 str.8,4; 46 str.5,6; T-26 str.13,6; T-33 str.6,2.

✂ Ortografisk er slægtskabet mellem W og S også tydeligt En undersøgelse af forskelle dem imellem på ark M udviser visse tendenser: skift fra lille til stort begyndelsesbogstav er hyppigere (12 gange) end skift den modsatte vej (2 gange). I 11 tilfælde ændres oss til oß. I øvrigt forekommer en række enkeltstående tilfælde af konsonantskift. met>med, at>ad. Vokalskift: eene>ene, snarest>snarist, Wret>Wræt, rætferdig>retfærdig, obenbar>aabenbar, taar>tør Enkelte eksempler på u>v forekommer også: beuare>bevar, foruist>forvist, Wuen>Wven.

✂ Karakteristisk for S er disse skift fra aa til o: 50 str.1,1 forhaabning] Forhobning. - 50 str.8,6 haab] hob. - 52,18 haabe] hobe - 61,13 Daab] Dob.

✂ S er den tidligste i dag kendte udg med denne lange række ændrede læsemåder, der videreføres af J og de senere udgaver 3,30 wgudelighed] all Wgudelighed - 5,18 enerum] enrom - 6,5 i dine] dine - 6,62 saa vel] vel. - 6,115 vdi] i. - 7,36 fra] aff. - 8,15 i denne] denne - 8,54 Embedis] Embeds - 8,67 Vent] Vend. - 8,71 kant] kand. - 9,17 eller Siel] oc Siel - 11,22 sorgfuld] Sorrigfuld. - 13,4 all tilbørlig] tilbørlig. - 13,23 komme] kom. - 14,10 flyer] fløye. - 14,36 din] i din - 14,39 oc naar] naar. - 14,39 sin sidste stund] min siste stunde. - 14,44 forgengelighed] Forfængelighed. - 15,4 denne] i denne. - 15,7 lade] lad. - 16,16 Fra Dieffuelens] Fra all Dieffuelens. - 16,29 at føre] føre. - 17,11 sin] din. - 19,13 imod] mod. - 19,41 du mig] mig. - 19,78 forladne] mig forladne. - 20,15 den Røffuere] Røffueren. - 21,13 bered for mig] for mig bered. - 26,8 dig oc] dig. - 28,11 oc du] Oc at du - 28,18 eller Anfectning] oc Anfectning. - 28,20 eller] eller i. - 31,9 ind i] i. - 31,25 Min] Mit. - 38 str.5,2 For] Fra. - 39 str.3,6 aff den] aff. - str.15,3 hør] giør. - str.17,1 da kommer] kommer. - str.20,3 sorgfuld] sorgefuld. - str.21,6 de] den. - str.24,4 nu met] met. - str.27,2 Salighed] Herlighed. - 40 str.5,2 ieg nu] jeg. - str.6,5 leffuet] leffue. - str.9,1 vaar] faar. - 42 str.6,7 ieg] jeg mig. - str.7,7 Sorg] Sorrig - 43 str.2,5 ret aldrig] aldrig. - 44 str.1,2 der] de. - 45 str.3,3 Verden] Ven den. - str.7,1 ihuor] i huo. - str.7,8 for] saa. - str.8,3 til euig] i allen. - 46 str.3,1 et] det. - str.4,2 Denne] Den - str.4,3 dog engang] dog. - 342 str.4,7 oc god stund] Stund. - str.7,5 wskyldige] hellige. - str.7,6 i all] i. - 48 str.1,4 mig vred] vred. - 49 str.1,6 ey skulle] skulle ey. - str.2,1 af dig wi] wi aff dig. - 50 str.1,2 Huor] Huort. - str.4,4 hand saa] hand. - str.5,1 den] din - 51 str.7,6 bespottede] spottede. - str.10,2 dem] den. - str.10,3 hob forloren] forloren hob. - str.10,6 skal] kand. - str.16,5 at seyle i Verden] i Verden at leffue - 52,13 fortøffue] fuldtøfue - 52,30 sit] sin. - 53,16 oc det] oc. - 53,17 ere] ere de. - 53,58 flittelige] altid. - 53,94 viss] vist. - 53,101 er at] at. - 54,12 Dag oc Nat] Nat oc Dag - 55,19 oc den] er den - 55,26 sig vel] sig. - 55,28 inden] inde. - 56,10 met andre vær] vær. - 56,99 oc] eller. - 56,101 bedre er] bedre. - 56,107 Folck] Folcket. - 60,23 det] den. - 60,75 euig] den evig. - 60,80 derfor] du derfor. - 61,41 der offuer] offuer. - 61,57 skildis] skillis - 61,85 ro] evig Ro. - 61,101 Frelsers] Frelser. - 61,106 fige] sige. - 61,106 met saa] met - T-2 str.6,1 iblant] blant. - str.9,7 Vabn] Vaaben. - T-4 str.2,6 det] dit. - str.9,6 sige] siunge. - T-5 str.2,7 kand] kunde. - T-6 str.1,8 mod] imod. - T-13 str.3,1 Fader] Gud. - T-14,1 rundelig] Aandelig. - str.3,2 for] strax for - T-18 str.3,3 anden] andre. - T-21 str.4,6 Oc] At. - T-22 str.4,4 Lande] Land. - T-25 str.4,3 sin] sit. - str.5,4 dennem] dem. - T-26 str.5,6 aff denne] denne. - T-28 str.8,4 at] de. - T-29 str.5,1 alskens] atskillig. - T-30 str.6,4 ny] ny nu. - T-31 str.5,7 det] der - str.13,4 min] mit. - str.13,6 hand] den. - T-32 str.3,1 Øyen] Øynen. - T-33 str.4,3 dig i] i din. - str.9,5 kand beuare oss] kand beskærme - 11,4 met] aff - T-34 str.5,2 vel] oc. - T-35 str.10,1 da bleff] bleff - str.16,2 mon dennem] monne dem. - str.22,1 det vide] vide - str.24,4 der hoss] hos. - str.25,3 at bliffue] bliffue. - T-36 str.1,1 ieg altid] altid jeg. - str.2,5 forskicker] saa skicker. - T-38 str.12,4 hielper dig] hielper. - T-39 str.2,9 lefft] leffuet. - T-40 str.10,3 mig] jeg - str.14,3 tiente mig] tien mig. - T-41 str.4,8 at bliffue] At jeg bliffuer. - str.4,9 Aff] Vdaff. - T-42 str.10,1 aff] i - T-45,2 lille] liden - T-45,3 dig] som dig er. - T-45,15 skulle jo] jo skulle. - T-45,35 du oc] du.

✂ Dertil føjer sig de tilfælde, hvor S går enegang med en ny tekst, der ikke gar videre. 5,12 vnde] vende - 6,107 dit] det. - 8,8 beuaret] bevarer. - 8,14 Offuertrædelser] offuertrædelse. - 9,26 oc Vdgang] vdgang. - 19,11 trycker] trycket - 19,60 Synderne] Synder - 30,21 lidt] lid - 31,11 det] der. - 33,25 som findis] findis - 35,17 din] min. - 39,5 met den] met - 39 str.24,1 Tale] Taale - 39 str.24,1 Hiertet] Hierter - 40 str.2,4 Eva] Æva - str.4,1 oc sig] oc. - 49 str.3,2 Laan] Laad - 51 str.4,2 en] den - str.13,5 sige] fige. - 53,98 hoss] hos oß. - 53,102 en vijß] vijß. - 56,49 Ellers] Eller. - 56,51 skæl] vel - 56,85 hannem] ham. - 56,86 For] Fra. - 58,3 Sact met] Sact i. - 58,8 oc holt] holt - 60,73 nu i] i. - T-5 str.1,7 kiendis] kiende. - T-8 str.1,7 aff] oc - str.2,8 oss] mig. - T-9 str.5,3 der] det. - T-23 str.4,6 Aff alt vort] Alt aff vor. - str.7,1 sige] saa sige. - T-24 str.2,2 oc skade] Skade. - str.6,1 ey skulde] skulde ey. - str.16,4 oss] mig. - T-25 str.4,1 Seer] See - T-26 str.8,2 Denne] Den. - T-31 str.8,6 343 der] da. - T-33 str.6,7 all] alle. - str.10,6 ey] ey at. - T-35 str.26,1 denne Vise] den Vijse. - T-37 str.1,5 sig] dig. - T-38 str.13,4 wro] Wtro. - T-39 str.4,1 raader] raadet. - str.4,6 vankundig] vandkyndig S. - str.4,7 oc] at - T-41 str.3,2 Hiertis] Hiertens. - T-45,33 oc begære] Begære

✂ Selv om S i udstrakt grad har læsemåde tilfælles med JCULStB, er der dog så mange unikke læsemåder i S, at denne udg. næppe har været direkte trykforlæg for andre udgaver. Under beskrivelsen af udg.C argumenteres for, at der må have eksisteret en nu tabt Sartor-udg. mellem W og S, som C bygger på. Denne tabte udg. kunne muligvis også være forlæg for J. Antages det, at det har været en udbredt praksis at læse korrektur efter et andet forlæg end trykforlægget, kan S dog godt have været brugt som forlæg for J. Om denne praksis og om slægtskab mellem S og C se under udg.C

✂ Listen over trykfejl i S er karakteristisk ved bl.a. de mange fordoblinger af ord og især bogstaver: 7,42 Gud] Gu. - 9,4 IEg] I IEg. - 9,7 HErren] HErr - 10,4 velsigne] velsigde. - 12,3 CHRISTE] CHRITE. - 16,1 Mandagen] Maandangen. - 17,21 HErre. ieg] HErrre..jef. - 19,1-2 Bekiendelse] Bekieddelse. - 19,15 forbarme] forbarm. - 19,26 Frelsermand] Felsermand - 19,40 neppelig] nepppelig. - 21,22 Bekomme] Bekommme. - 23,1 almindelig] aldindelig. - 24,17 Forlad] Folad. - 36 str.8,4 wi miste] wi miste vvi. - 37 str.7,3 vil] vel. - 39 str.1,6 Budord] Buddord. - str.15,6 hoss dig] hodig - 40 str.8,4 lydige være] lydige lydige. - 41 str.2,1 Engel] Engeln. - 41 str.7,2 rette] tette - 41 str.11,2 hiertelig] hiertilig. - 41 str.17,2 HErre] HErte - 45 str.6] 9 - 46 str.3,5 kommer] kommmer. - 46 str.3,6 HErre] Hærre - 50 str.6,7 Rætferdig] Refærdig - 51 str.3,2 Skib] Skip. - 53,3 være] vær. - 55,27 saadan] sadan - 61,105 wi] mi - 62,12 FINIS] EINIS. - T-2 str.2,2 HErre] HErr. - str.10,2 Hæder] Hærder. - T-7 str.1,6 saa] faa. - T-9 str.2,6 kand] kand kand. - str.2,8 oc] oc oc. - str.4,1 ingen] inden. - T-19 str.1,2 forklare] foklare. - T-20 str.7,2 gaffn] Guffn. - T-21 str.3,7 Død berede] Dødberede. - T-24 str.10,5 saa] saaa. - T-24 str.13,5 HErre] HErrr. - T-32 str.12,4 Indtil] Iidtil. - T-36 str.1,1 GVds] G Guds - T-39 str.4,1 raader] raadet. - T-42 str.1,3 saa] saaa. - T-45,2 HVad] HVuad. - T-46,6 da] ha.

✂ S har leveret denne udgivelses tekstgrundlag til 1,1 - 2,7 (bl.A 1) og 3,59 - 4 (bl.A 5) og T-46,1-46 (bl.Ii 4-5). På KB findes nyere fotostat af hele S, dog mangler opslaget bl.Gg 3v-4r. Titelbladet s. 15, træsnittet s. 19 og Kristusmonogrammet s. 107 samt vignetterne er fra S.

✂ J Trykt hos Christen Jensen Wering, Kbh.1656 Forlægger Joachim Moltke. Ekspl. UB Lund.
256 blade. Sign. A8 - Z8, Aa8 - Ii8. Fejlpaginering: 2 x A 5, R 2 ikke pagineret, 2 x X 4, 2 x Ii 4 344 255 blade bevaret, kun bl.X 1 mgl. 11 linier. Kolumnestørrelse: 56 x 76 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv. Tlbl. A 1r indrammet af æggestav, alle øvr. sider indrammet af røskener som dem i HNW, dog i fodstykket på skift med en anden røsken. Vignet i korsform sammensat af røskener bl.A 5r og T 4v. Træsnit bl.A 5v. Tlbl. trykt i sort og orange.
Bl.A 1r (titel), sort. En liden| Vorangeandrebog:| Indeholdendis atskillige smucke Bøner| oc trøstelig Sange med nogle nyttige lifs Regle/| sort: i artige Rim befattede/ som en Christen kand daglig bru=|ge/ Gud til Lof/ Ære oc Pris/ sig self til Trøst oc Sa=|lighed/ oc at øffve sig i all Gudfryctighed oc| Fromhed der med/ i hvor hand er til| Land eller Vand.| Componered oc skrefven af| orange. Hans Christenssøn Stenio Roeschild.| sort:Kiøbenhafn/ paa Ioachim Moltkens bekost. 1656.
Bl.A 1v. Psal 145.| HErren er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Joh.5.| Gud er en Aand/ oc de han=|nem tilbede/ skulle tilbede han=|nem udi Aanden oc udi Sand=|hed.Bl.A 2r lin. 1-3: Fortalen| Til den Christelige| Læsere.Bl.A 5v: træsnit 44 x 53 mm med samme motiv som i udg S. Se komm. n.t.4. Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reys dig op om Morge=|nen/ da sijg saa:| Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som leyligheden| sig begiffver.Bl.Hh 8r lin. 5-7Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet ha-|bere Liber. Bl.Hh 8v lin. 1: Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin. 1. Læseren taler til Bogen. Bl.Ii 4 (fejl for 3)v lin. 11: Huldericus Lithoxius S.& F Bl.Ii 4r lin. 1-4. En kort Undervisning/ hvad denne lille| Vandrebog indeholder udi Besynderlighed/ oc paa| hvad Blad hvert stycke er at finde/ som den trac=|terer om/ efter ABC med sin tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offver de Psalmer oc| Loffsange/ som ere tilsætte udi denne lille Bog/| oc paa hvad Blad hver Psalme findis.Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS. Bl.Ii 8v: Prentet i Kiøbenhafn/ af| Christen Jensøn B.| Paa Ioachim Moltkens Bekostning/| Aar 1656.

✂ Det unikke ekspl i UB Lund, sign.: Th C 293, er indb. i originalt, orange papirbind over træplader Ryg fornyet. Som forsats fragmenter af græsk-latinsk ordliste med kolumnetitel Martini Rulandi De phrasibus Lib II. Foto af tlbl. og blad L3r i Hymn. Medd. 1988 6 og 8.

✂ Udg.1656 - benævnt J, fordi bogtrykkerens efternavn er Jensen og forlæggerens fornavn Joachim - synes først sent kendt. Endnu i 1887 anfører C.J.Brandt i Dansk Kirketidende sp 660 Christiania 1659 (udg.C) som ældste 345
bevarede udg. Men året efter beskriver han J i Brandt 47-52 og lægger J til grund for Vb-teksterne i BrandtUdvalg. Det samme gør Carl S.Petersen i Vb-1914, hvoraf s 31-52 og 76-79 findes genoptrykt i Udv.salmer Endnu i 1932 anser Ernst Frandsen (71 note 2) J for ældste bevarede udg

✂ I J er sket bevidste nyredigeringer i teksten, der får betydning for alle senere udgaver I fødselsdagsdigtet 61,3, hvor Sthen har anført sit fødeår som »Anno 44«, ændres nu til »ætatis 44«, dvs 44 år gammel, for at ikke digteren i 1656 skal synes at være tolvårig. I 48,2 og 50,2-3 ændres den tyske mel.ang. til en dansk. Ellers drejer det sig, som det fremgår af flg. brede udvalg, om mindre ændr. som følge af alm. sprogudvikling eller personlige valg fra udgivers side, f.eks. ombytninger af ord: 6,12 ilde] megit ilde. - 7,14 mig] lad mig. - 7,43 Guds] sin. - 8,28 eller] oc. - 8,43 Held oc Yndest] Hyldist oc Yndist. - 9,11 nogen] ingen. - 10,5 runde oc milde] milde oc runde. - 11,18 fornæffnde] forbenæfnde. - 11,22 dem] dem alle. - 11,23 Heller] Hvad heller - 12,59 Natten] om Natten. - 22,9 mig haffuer] mig. - 22,15 dig oc] oc - 34,20 sætte] læse. - 40 str.16,2 bygge oc bo] bo. - 41 str.20,1 DEr] Den. - 42 str.4,7 fra] aff. - 45 str.4,3 ey er] er ey. - 46 str.7,6 Skee loff] Dig skee Loff. - 50 str.1,3 ieg er] er jeg - 50 str.9,1 min] dig. - 50 str. 10,3 maa endelig] endelig maa. - 51 str.5,6 Heller] Enten. - 52,22 far du] du far - 53,34 kand] monne - 53,38 gode oc onde] onde oc gode. - 53,51 Læde] Ladhed - 54,62 Gud frycter] frycter Gud. - 55,36 i oc] i. - 55,39 kand] kunde - 56,41 til Gud din Bøn] 346 din Bøn til Gud. - 56,66 lætferdig] for letfærdig. - 56,77 ey] icke. - 56,78 met] ved. - 56,80 met] mod. - 56,128 det] paa det. - 56,129 aldrig] du aldrig - 61,19 velsignet] bevaret. - 61,24 from] mild. - 61,53 all Verdens] all anden. - T-6 str.4,7 ey der] der intet. - T-10 str.6,1 skal] skal oc. - T-12 str.1,2 Dricke] Øl - T-12 str.3,4 i dig] dig. - T-13 str.1,4 beujser oss] os beviser. - T-18 str.1,3 Velgierning] Velgierninger. - T-23 str.4,1 Gud] hand. - T-42 str.6,4 ieg] dig.

✂ Desuden findes en række læsemåder, der forbliver særstof for J: 36 str.7,4 vil] kand. - 53,65 det er saa] er det saa. - 56,151 Simeon] Simeone. - 60,62 betæncke] bæncke - 61,86 vor tuang] Tvang. - T-4 str.8,4 trøste] trøst. - T-5 str.1,8 mange maade] maade. - T-7 str.3,2 ende] Enden. - T-20 str.4,3 met] mod. - T-20 str.7,2 det] dit. - T-25 str.4,5 saa vel] vel. - T-28 str.1,8 all] ald min. - T-31 str.10,5 met mact] mact. - T-31 str.12,3 mit] dit. - T-45,7 tør du passe om] passer du paa.

✂ Forlægget for J må enten være S eller en med S beslægtet udg. Det følger allerede af de tilfælde, opregnet under beskrivelsen af C, hvor SJC går sammen. Hertil skal føjes de mange nye læsemåder, der tidligst optræder i S og følges op af J og alle senere udgaver. De er opregnet under udg.S. I betragtning af, at S allersenest kan være trykt i 1644, som er Salomon Sartors dødsar, ma det formodes, at der har fundet optryk af Vb sted, muligvis indtil flere gange, mellem S og J. Hvem der har haft privilegiet pa Vb efter Sartors død - hvis et sådant overhovedet har eksisteret pa det tidspunkt? - er ikke til at sige Heller ikke Moltke skilter i udg.J med noget privilegium.

✂ Der kan være læst korrektur på J efter en tidlig udg. som f.eks. H. Det ville forklare et dunkelt tilfælde som 61,77 længer stille] hvor JULStB er fælles med H om teksten, medens VNWSC har anden læsemåde.

✂ Listen over deciderede trykfejl i J er påfaldende lille og vidner derved om trykkets gode kvalitet. 37 str.1,5 oss] oc - 42 str.1,1 Christ] Chirst. - 44 str.3,8 Forrædere] Forrædre - 45 str.6,4 Forfølgis] Folfølgis. - 52,9 perseverare] perseverara. - 60,62 betæncke] bæncke. - T-16 str.4,8 Mißgierninger] Misgieeninger - T-19 str.3,2 Fristermand] Fristerman. - T-31 str.13,1 prædicke] dredicke. - T-31 str.13,3 fro] fro fro. - T-33 str.1,2 denne] denn. - T-33 str.1,3 met] mnd. - T-46,30 vddelis] udelis

✂ C Trykt hos Mickel Thomesøn, Christiania 1659 Forlægger Hans Hoff Ekspl KB og UB Oslo
256 blade. Sign.. A8 - Z8, Aa8 - Ii8. Bl. H ij fejlskrives G ij, H v fejlskrives E v, Ii ij skrives Ii 2, Ii iij fejlskrives Ii iv Endv er bl.Ii 3v og Ii 4r ombyttet.
11 linier. Kolumnestørrelse 57 x 77 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv Frakturinitialer, dog også antikva som initialer, f.eks. bl.L 8v 347 Hver side indrammet af enkelt æggestav, forneden dog af andet røskenmateriale. Vignet sammensat af røskener bl.A 5r og omkring Kristusmonogrammet IHS bl.T 4v. Træsnit bl.A 5v og Ii 8v Karakteristisk for trykket er brugen af fede U'er i frakturteksten f.eks. bl.Q 3.4.5, S 7 og 8.
Bl.[A 1]r (titel), tryk C|sort:[Enliden]| Vandrebog:| Inde holdendis atskillige smucke Bøner oc trøste=|lige Sange/ med nogle nyttige Ljffs Regle/ i artige Rim| befattede/ som en Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff| Ære oc Prjs/ sig selff til Trøst oc Salighed/ oc at øf=|ve sig i all Gudfryctighed oc Fromhed der med| i hvor hand er/ til Land oc Vand| Componerede oc skreffne aff| Hans Christenssøn Sthenio Roeschild.| Cum Privil. S.R.M.| Christiania hos Mickel Thomesøn/ Aar 1659.
Forkortelsen opløses Cum Privilegio Serenissimi Regii Majestatis, dvs. med den regerende kongelige majestæts privilegium.
Oven på det citerede tlbl. er i ekspl.1 klæbet et omtrykt tlbl. CB med samme udstyr (dog med blank bagside) fra samme år og med forlæggerens navn
En liden| Vandre=Bog:| Indeholdendis atskillige smucke Bøner oc trøste=| lige Sange/ med nogle nyttige Ljfs=Regle/ i artige Rjm be=|fattede/ som en Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff Ære| oc Prjs/ sig selff til Trøst oc Salighed/ oc at øffve sig i all| Gudfryctighed oc Fromhed der med i hvor hand er/ til| Land oc Vand.| Componerede oc skrefne aff| Hans Christensøn Sthenio Roeschild:| Cum Privil SRM| Christiania/ Tryckt hos Mickel Thomesøn.| Paa Hans Hoffis Bekost. oc findis hos hañem til kiøbs/ 1659.
Bl.[A 1v] lin. 1-7: Psam 145.| HErren er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Johan.5.| Gud er en Aand/ oc de hannem| tilbede/ skulle tilbede hannem udi| Aanden oc udi Sandhed.
Bl.A 2r lin. 1-3: Fortalen.| Til den Christlige| Læser.Bl.A 5v træsnit 35 x 45 mm (skolesituation med lærer/prædikant på kateder/prædikestol (på forhøjning med to trin) under en lydhimmel. Både stående og siddende tilhørere udenom. Baggrund med fire søjler). Bl.A 6r lin. 1-2: Det første du reyß dig op om| Morgenen/ da sig saa:Bl.T 5r lin. 1-4: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller anden steds| paa Reysen/ effter som leyligheden | sig begiffver.
Bl.Hh 8r lin.5-1: Ved JEsum Christum/ Aamen.(!)| Victurus genium debet ha-|bere Liber| Bl.Hh 8v lin. 1Bogen taler til Læseren.Bl.Ii 2r lin.1 Læseren taler til Bogen. Bl.Ii 3v lin. 11: Huldericus Lithoxius S & 348 F| Bl.Ii 4r lin. 1-4En kort Vndervjßning/ hvad denne lille| Vandrebog ndeiholder(!) udi Besynderlighed/ oc paa| hvad Blad hvert Stycke er at finde/ som den trac=|terer om effter A B C med sit tal antegnet.Bl.Ii 6v lin. 1-3: Et andet Register/ offver de Psalmer oc| Lofsang/ som ere tilsættr(!) udi denne lille Bog/| oc paa hvad Blad hver Psalme findis.Bl.Ii 8r lin. 15: FINIS.| Bl.Ii 8v træsnit (cirkelrundt, diameter 3, 7 mm) med den korsfæstede. I baggrunden hy med tårne.

✂ Ekspl.1 i KB, Hielmstierne nr.1333 er komplet. Mikrofilm nr.539. Indbundet i brunt helbind med blindtrykte rammelinier. Spor efter (formodentlig primitivt) spænde. Proveniens bl.Ii 8v: James Collet Novemb.13th 1676, jf. »JC« indridset på forpermen. Årstallet for denne navneindførelse er interessant, fordi James Collet iflg. familietraditionen først kom til Christiania i 1683. Norsk biografisk Leksikon III, 1925, 96 oplyser om trælasthandler James Collett (1655-1727): Efter et første besøk i Kristiania allerede i 1677 kom Collett.. tilbake i 1683. I ekspl. også Henrik Hielmstiernes ekslibris. Ekspl. nævnt i Worm II 431, Bibl.Dan.I 359, Brandt 48, Vb-1914 88.

✂ Ekspl.2 i UB Oslo, sign.Lib.rar.D 263. Stærkt beskaret med tab af øverste ramme og ramme på forkant Indb i en amatørs simple papbind med lysebrun skindryg. Proveniens bl.N 6v. Rasmus Olssøn Sijnune(?). Ekspl blev identificeret ved udgiverens besøg i Oslo sept.1991.

✂ 167 blade bevaret: G 8; H 2-8, I 2-8; K 1-8 (dog tab af enkelte ord bl.K 1v 8-11 og det meste af teksten bl.K 8), L8 - R8 (dog tab af ord bl.R 1v 5-11 og halvdelen af teksten bl.R 8); S 1-7 (små teksttab bl.S 1r 11; S 1v 1 og 8-11; S 6v 1-2 og 8-10; S 7v 1-11); T8 - X8 (bl.X 2 kun fragment, X 3 små teksttab); Y 1-7 (bl.Y 7v 1-11 små teksttab); Z8 - Aa8; Bb 2-8, Cc8 (bl Cc 2 kun fragment); Dd8 - Ee8; F 1-3. Rester af F 4-7.

✂ Bl.K 7r i ekspl.2 røber sig som korrekturaftræk. I lin.2, 3 og 11 er der sat blokering for bogstav D.

✂ Til bestemmelse af trykforlæg for C må de læsemåder påkalde en særlig interesse, som C deler med kun én anden udgave. Og her melder der sig en række tilfælde, hvor SC er fælles om en anderledes tekst: 3,31 Ellers] Eller. - 8,30 sunt] smuct. - 21,12 Scrifften] Skriffter. - 37 str.2,5 Gud] Oc. - 38 str.3,1 tro] god. - 39 str.21,3 nu ey] ey. - 40 str.11,4 mit vdi] vdi. - 51 str.2,1 skal først] først - str.13,6 Spanske] Spaniske. - 60,106 i Marter] Marter. - 61,64 mig] oß Også 31,23 eller forfang skulde] oc forfang kunde S, oc forfang kand C, og 35,21 vdueltet] vdvælet S, udvellet C må nævnes i den forbindelse som interessante tilfælde.

✂ Spørgsmålet om C's forlæg er imidlertid adskillig mere kompliceret, end 349
350 disse eksempler antyder. Utallige gange afviger C nemlig fra S for at sla følge med de sene udgaver JULStB, hvilket var.app. rigeligt bevidner. Blandt disse sene udgaver kan af kronologiske grunde kun J komme på tale som forlæg for C. Denne udg.fra Joachim Moltkes forlag kan meget vel være forlæg for den tre år yngre udg.C At det faktisk også er tilfældet, sandsynliggøres af en række læsemåder, som kun JC har til fælles: 28,18 fulde] falde - 40 str.10,5 falden vdi] faldne udi. - 41 str.5,2 trenger ihuort] trænge i hvor. - 53,42 gode] god - 56,72 ville lade] vil lade. - T-11 str.1,6 selffuer] selff - T-16 str.1,3 andre] Aandelige. - str.5,8 oc saa] os oc - T-24 str.7,5 trang] Tvang - T-31 str.1,4 wi maa] vi nu. - T-33 str.1,8 ham] hannem. - T-39 str.2,7 hand skal det] skal hand det.

✂ At koncentrere opmærksomheden om S og J for at beskrive forudsætningerne for C viser sig yderligere berettiget, idet SJC er fælles om endnu en række læsemåder, som kun findes i disse tre udgaver: 12,62 Simeons] Simeonis - 23,2 Nadere] Naadere - 29,12 aff de] vdaff. - 35,4 høre] hør. - 38 str.2,3 vor Hiertens] vor Hiertis. - 41 str.21,3 og 22,3 være] vær. - 44 str.1,1 vdi] i - 51 str.6,6 seylet] foer. - 53,95 intet] icke. - 61,44 Roschild] Roeschild - T-31 str.10,2 det] mit SJC - T-33 str.3,2 dag] Nat.

✂ Men hvordan forklare C's forbindelse til både S og J? Vi tvinges til at postulere, at Mickel Thomesøn i Christiania har benyttet to forlæg. Formodentlig pa den måde, at udg.J har tjent som trykforlæg, medens udg.S er blevet brugt til den efterfølgende korrekturlæsning Som trykforlæg har bogtrykkeren valgt sa nyt et oplag som muligt for at have en samtidig tekst med den nyeste ortografi at gå ud fra Men for at reducere antallet af trykfejl, så ikke summen af alle hidtidige udgavers fejl mekanisk overtages af hvert nyt oplag, må den samvittighedsfulde bogtrykker have gjort sig nogle tanker om, hvordan teksten kan saneres tid efter anden Og det kunne f.eks. gøres ved at læse korrektur på satsen efter en tidlig og derfor relativt ufordærvet udgave Princippet for valg af henholdsvis trykforlæg og korrekturforlæg kan derfor have været »så nyt som muligt og så gammelt som muligt«.

✂ Ved at antage tilstedeværelsen af de to forlæg SJ vil langt de fleste tekstvarianter i C finde deres forklaring. En følge af denne tokildehypotese må imidlertid være, at i de tilfælde, hvor S og J har fælles tekst, vil C altid slå følgeskab Sadan forholder det sig også i de allerfleste tilfælde. Men ikke altid

✂ Enkelte gange har C en tekst, der peger bag om SJ mod de endnu tidligere udgaver HVNW. Det drejer sig om 33 str.2,2 Vey oc Gang HVNWC] Vey Gang S vey=gang J. - 38 str.7,4 opuaagne HVNWC] opvogne SJ. - 48 str.1,4 mig vred HVNWC] vred SJ. - 48 str.2,6 allen HVNC] alle WSJ - 51 str.3,3 Affice HVNWC] Office SJ - str.13,6 komme HVSJ] kommer NWC - 58,5 all din HNWC] din VSJ - 60,111 den HNWC] dem VSJ - 61,41 der offuer HVNWC] offuer SJ - T-2 str.7,1 denne HNWSJ] den VC - T-9

351

✂ str.1,8 Styrcke] Styrck SJ. - T-23 str.5,1 føder] fødder SJ. - T-34 sorgfuld] sorrigfuld SJ; sorgefuld C. - T-38 str.2,2 giøre] giør SJ Eksemplerne er for mange til at kunne bortforklares. Derfor nødsages vi til at gøre det forbehold m.h.t. udg.S som forlæg for C, at Mickel Thomesøn alligevel ikke har brugt S til korrekturlæsningen, men en endnu tidligere Sartor-udg., meget nært beslægtet med S. Det er formodentlig dette tabte mellemled mellem W og S, som ovenfor har været inde i billedet som forlæg for Held. 1629.

✂ Denne modifikation forklarer også den ovennævnte tekstvariant i 35,21 vdueltet] vdvælet S; udvellet C. Vi må formode, at teksten har udviklet sig som følger: vdueltet > udvellet > udvælet, og at C derfor har forefundet sin læsemåde udvellet allerede i sit forlæg, hvorfra den er gået uforandret videre til C og lettere forvansket til S.

✂ I øvrigt kan man konstatere, hvorledes C prøver at balancere mellem sine to forlæg og i nogle tilfælde havner i en mellemløsning: 31,23 eller forfang skulle] oc forfang kunde S; eller forfang kand; oc forfang kand. - 31,24 Dine] Din S, Din' JC. - 50 str.9,1 min HVNWS] dig J; dig min C. - 51 str.13,1 deyligt HVNWS] deylige J; deylig C. - 56,97 det best HVNWS] dit beste J; det beste C.

✂ Indførelsen af apostroffer i J fortsættes og videreudvikles i C: 45 str.7,8 Dine Wuenner ere] Dine uvenner er' J Din' U-venner er' C.

✂ Udg.C følger side for side og linie for linie den hidtidige tradition Fra bl.M 4v dog med en mindre forskydning, idet 45 str.5 lin.1 placeres som lin.12 for at undgå, at strofetælling »5.« star isoleret uden tekst nederst pa siden Ogsa pa bl.M 6v bliver der i C plads til en ekstra linie forneden pa siden, nl. 46 str.1,4 Denne forskel udlignes bl.M 8r, ved at C her kun har 10 linier

✂ C har endvidere mange karakteristiske, enestaende og i og for sig meningsgivende læsemåder som f.eks. 8,6 den] din. - 36 str.2,5 Det] Gud. - str.5,3 kunde de] kunde. - str.6,3 Det] Ded. - 38 str.7,3 det] ded. - 39 str.21,3 kand] kunde. - 45 str.4,6 List] Last. - 49 str.3,2 din] dit. - 50,1 trøstelig] trøstrjg. - 51 str.8,5 Engel] Engle. - str.12,6 De] Oc. - str.12,7 Gud saa] saa Gud - 52,11 Allmæctigste] Allermectigste. - 23 her i] her. - 53,50 wi] at vi. - 87 Vold] Vold oc Mact - 116 her fra] derfra. - 119 Behute... Hertzen] Gud bevare alle tro Hierter. - 54,34 tre] 3 - 55,1 forscreffne] effterskreffne. - 12 falde] være. - T-11 str.3,1 Vilt] Vilt du. - T-22 str.5,2 at kiende ræt] ret at kiend'.

✂ Eftersom sådanne læsemåder ikke gar videre til andre udgaver, tør vi deraf slutte, at C ikke har været trykforlæg for nogen nu kendt senere Vb-udgave. Det var heller ikke at forvente af et forholdsvis sjusket provinstryk. Dog kan det ikke udelukkes, at C har været anvendt til korrekturlæsning på udg.U. Det kunne forklare, at CUL har fælles tekst i 61,83 der] det - 61,99 frauende] forvende. - T-8 str.2,6 Hun] Oc. - T-40 str.1,2 dem] den - T-40 str.9,1 tuinge] tvinger.

352

✂ Bestemmelsen af C's forlæg skal sammenholdes med vor viden om Vb som forlagsartikel Det ser ikke ud til, at hverken Joachim Moltke eller Christen Jensen Wering har haft noget privilegium på Vb. I alt fald skiltes der ikke med det på J's tlbl. Derimod véd vi, at Peder Jensen Morsing, der i april 1655 efterfulgte Melchior Martzan (død juli 1654) som 1.universitetsbogtrykker, i juli 1657 fik et privilegium, der blandt meget andet omfattede eneret pa trykning af Vb (Ilsøe 64f) Det er tvivlsomt, om han nåede at gøre brug af det Allerede i sept.1658 blev han under Kbh's belejring dræbt af en svensk kanonkugle. Formodentlig har Mickel Thomesøn i Christiania under disse ulykkelige omstændigheder forhandlet sig til en midlertidig overtagelse af privilegiet efter Martzans enke, Sophia Johannis Datter, der med de kaotiske forhold på Sjælland nødvendigvis har måttet begrænse forlagets virksomhed i året 1659 I nov.1660 giftede Sophia sig med en af trykkersvendene, Henrik Clausen Gøde, som overtog trykkeriet og drev det videre til sin død aug.1676 I marts 1667 fik Gøde et stort privilegium, der ligner Martzans af juli 1657. Heri indgik også eneret på trykning af Vb (Ilsøe 66-69) Vi tør derfor regne med, at Mickel Thomesøns privilegium har været midlertidigt og kortvarigt.

✂ Der er i C noteret disse trykfejl med bl.a. mange fordoblinger af konsonant på vokalens bekostning I andre tilfælde bortfalder konsonant: 2,1 Psalm.] Psam. - 3,12-13 Skalt.. tiene] Ingen fremmede Guder skal du dyrcke oc tiene/ Skalt du tilbede effter hans Bud (ombytning af linierne). - 3,35 længe] leng. - 3,45 forfare] farfare. - 6,50 Thi] Shi - 76 være] værr - 87 Guddommelig] Gudommelige. - 98 Væctere] Væcterr. - 114 giøre] giørr - 7,43 Guds] sim - 18,8 salighed] Salightd. - 19,16 Daad] dad. - 64 Tag] Tad. - 22,5 Met] Oed. - 26,6 At] As. - 28,13 lutter] luuter. - 36 str.1,1 signede] signe. - str.5,5 de] be. - str.8,1 Da] Dag. - 37 str.2,5 gode] gaade. - 38,2 Afften eller] Affte=neller. - 39 str.6,2 Hemmelighed] Hemmellighed. - 40 str.1,4 Christne] Chirstne - str.9,1 arrige] arige. - str.11,6 straffen] Strafen. - str.15,6 Salighed] Salighede. - 41 str.18,2 salig] Sa ig - 42 str.3,2 du] du du - 47 str.7 7.] 6. - 51 str.14,7 større] støre - str.16,1 oc] ol. - 54,27 somnia] somina. - 56,126 for nogen din Lycke oc baade] din Lycke for nogen Baade. - 60,58 forbarme] fobarme. - 71 wro] U=tro. - T-5,1 Psalme] Pesalme. - T-7 str.2,5 sige] sng. - T-14 str.3,5 et] et et. - T-15 str.3,2 Børn] Bøn - T-18 str.2,6 forjætte] forgjætte. - T-19 str.7,1 Gud] Gus - T-21 str.3,5 da døer] da - T-24 str.2,3 Iord,] Iod:. - str.3,4 er en .. Brøst] eren . Bøst. - str.4,3 end] en - str.9,5 Abacuc] Hbacuc. - str.10,5 hialp] hiap. - T-25,1 Verdslig] Verslg - str.5,4 i] di - str.7,7 bortkaste] borkaste - T-26 str.7,5 Dommeren] Dommrren. - T-27,1 bede] bege. - str.2,6 forjætte] forgjætte. - T-28 str.6,8 til] itl. - T-30 str.3,2 maatte] maatt - T-31 str.1,4 Som] Sam. - str.8,2 forbarme] forbarmme. - str.12,5 Foruare] Forvarr. - T-33 str.2,5 ydmygelig] ydmyggelig. - str.3,2 denne] denn - T-35 str.6,1 Quæg] Qæg - str.12,1 faar] far - T-36

353

✂ str.4,3 mact ieg] Mact. - str.4,7 ieg i] jeg. - T-38 str.2,1 wskyld] Usk=yld. - T-39 str.1,8 De] Di. - T-40 str.6,1 vederquæge vel] vederqvæge - T-42 str.8,3 Guds] Gusd - str.10,4 Amen] Aamen. - T-45,43 Gud] Gu - T-46,2 indholder] ndeiholder. - 32 Bøn] Bøn g. - 46 Frjmodighed] Frjmoeighed. - T-47,2 tilsætte] tilsættr

✂ U Trykkested og -år ukendt. Ekspl.i UB Kbh.
223 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee7.
129 blade bevaret: C 2-4, 6-7 (indb. i rækkefølge C 7, 2-3, 6, 4), I 2-7, K 2-4, L8 - R8, S 2-7, T8 - Y8, Z 2-7, Cc8, Dd 1-7. Disse blade svarer til flg dele af vor tekst: 12,12 - 13,20; 14,21 - 16,4; 40 str.16,2 - 42 str.6,4; 43 str.5,2 - 44 str.6,9, 46 str.4,1 - T-7 str.3,9; T-8 str.2,6 - T-14,2; T-14 str.4,4 - T-30 str.5,3; T-31 str.2,3 - T-33 str.1,4; T-38 str.9,3 - T-45,22.
12 eller 13 linier Kolumnestørrelse: 62 x 72 mm. Kustoder. Hver side indrammet af en enkelt æggestav.
Første bevarede blad C 2r lin. 1: Oc strax ophengt paa Kaarsset i Angist oc Mø=|. Bl.Q 7r lin. 3-6: Her effter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.Bl.Dd 5v lin.6: Bogen taler til Læseren.Bl. Dd 7r lin.3. Læseren taler til Bogen. Sidste bevarede blad Dd 1v lin. 12: Mister du her din Løn oc Tack/ | Oc (kustode)

✂ Det unikke ekspl i UB, sign.: O,9483 8o, er nævnt i Brandt 48 Det har på indersiden af bindet dette pålimede notat af C.J.Brandt: »I Brudstykke af H.C.Sthens »Vandrebog« indeholde (næst et Par Blade af Ark C). Bladene I 2 - 17. K 2 - K 4, L - Z (hvoraf dog S 1. S 8 og Z 1 Z 8 mgl.) og Cc - Dd 7. Bogen har haft 27 Ark, hvoraf de 8 mgl. Det må være en udgave omtrent samtidig med Christiania-Udg 1659, men sparsommeligere trykt, 4-5 ark mindre Maaske den fra 1666 (Kjøbh.) eller tr. 1673 (Lund), der begge er forsvundne. C.J.Brandt.«

✂ Eftersom Lund 1673 nu er dukket op, se nedenfor, og viser sig at være en anden end U, kan vi koncentrere os om, hvorvidt U er den udg., der iflg. Worm II 431 benævnes »Khv. 1666. oblong.« Når Worm karakteriserer netop Kbh.1666 som aflang (oblongus), men ikke bruger denne betegnelse om udg.C, må vor konklusion blive, at U næppe kan være identisk med Kbh.1666, der med 12 eller 13 linier på hver side faktisk er mindre aflang end udg.C, der altid kun har plads til 11 linier.

✂ Som det vil kunne ses af både omfang og indretning, følges de to udgaver U og L ad side for side og linie for linie, ligesom de har en lang række nye læsemåder tilfælles. Selv trykfejlene er de fælles om. Således i to latinske ord, der

354

✂ ma have forekommet begge trykkere - eller er det en og den samme? - uforstaelige: 52,1 pietatis] bietatis. - 52,2 oportet] oporet.

✂ Hvilken udg. der er ældst og således forlæg for den anden, synes os at fremgå af en korrumperet tekst i T-15 str.1,10 sine] di U; dig L. Her er teksten i U blevet ganske uforstaelig, hvilket er erkendt i L, som prøver at forbedre og give et meningsfuldt bud pa en tekst Et tilsvarende ex. er 14,26 wfløge] uslege U; uslige L, hvor de wfløge, dvs. ikke flyvedygtige kyllinger er blevet læst som uslege, der betyder fredløse, hvilket i L glattes ud til uslig, dvs usle. Også 12,46 demittamur] dimittamrur U, dimittamur L viser, hvordan L søger at finde udveje for meningsløsheder i sit forlæg. Dette billede af U som forlæg for L bekræftes ved et ex. af en anden type, T-11 str.1,4 vort] oc vort LSt, hvor U går sammen med alle de tidlige udgaver om teksten, medens L har en mutation, som videreføres af St

✂ Af de i dag kendte udgaver må J være det nærmeste, man kan komme pa et forlæg for U. Det fremgar af den lange række læsemader, der tidligst optræder i J og derpa videreføres til alle senere udgaver. Se under udg.J. Men det ses ogsa af flg. to tekstudviklinger: 53,65 det er saa] er det saa J; er det ULStB. - 56,101 større] støre J; store ULStB. I begge tilfælde er J det mellemled, der forklarer tekstændr i ULStB. Muligvis har der været endnu et mellemled, en nu tabt udg. mellem J og U. I alt fald er flg. tekstudvikling pafaldende: 51 str.13,5 fiff] siuff U(L)B, siff St (det er det engelske talord five (fiff), der bliver til syv) Udviklingen burde være forløbet sadan: fiff>siff>siuff, idet f nemt kan fejllæses som s, hvorefter det usædvanlige siff bliver rettet til siuff Sadan kan det ogsa være gaet til, hvis vi antager eksistensen af en udg med stavemåden siff inden U Denne udg. har da været direkte forlæg for både U og St

✂ Foruden at følge J har U en lang række nye læsemåder, der gar videre til LStB Da både U og L kun kendes i stærkt defekte ekspl., kan læsemåder, der nu kun kendes i StB, godt have forekommet allerede i UL Det ma i alt fald betragtes som en regel, at en læsemade, der kendes i LStB, også hører hjemme i U. Og omvendt har en læsemåde, der træffes i UStB, sikkert også stået i L. Ligesom en fælles læsemade i LB sandsynligvis også har staet i U og St. Med disse forbehold kan en liste med udvalg af ny læsemåder i ULStB se således ud:

✂ 3,13 skalt du] du. - 3,25 at huo] hvo - 3,42 trende] tvende. - 8,55 skæl] Siæl. - 8,63 icke strax] icke frem. - 9,23 beuocte] bevare. - 13,14 imorgen igien] igien - 14,31 min Siel] Siæl. - 15,6 beuocte oc opuecke] bevocte - 16,19 vor] min - 17,6 være altid] være - 19,21 da] nu - 19,27 hoss dig ieg] jeg hos dig - 27,10 (eller hende)] (eller) - 27,22-25 Gud, oc trøste kiere HERRE Gud:] Gud. - 28,18 fulde] falder. - 30,3 skal] skulle - 38 str.4,4 styrcke] stercke. - 39 str.9,4 gaa saa] gaa. - str.9,6 dig jo] dig. - str.10,6 det saa] det. - 41,4 met] under. - str.17,2 IEsu] IEsu Christ. - str.21,3 deris] min - str.22,3 være] var. - str.22,3 deris] min. - 43 str.6,3 Giff] Giff mig - str.6,5

355

✂ taalmodelig] taalmodig at. - 44 str.2,3 ey] icke. - str.2,6 skal] kand. - str.5,6 altid] trolig. - 47 str.7,8 den] din. - 48 str.3,9 ieg] jeg nu. - 49 str.3,2 rjge] milde. - 50 str.3,8 flux] strax. - str.3,10 god] glad. - str.4,6 dog slet] ret. - str.5,11 ey] icke. - str.9,8 en snart] snart. - 51 str.9,2 samme] i samme - str.11,6 baade spee] spee. - 12,1 skal holdis] holdis. - str.15,3 Tractere] Tracter - 52,22 lige kier] kier. - 52,27 noget paa] paa. - 53,20 vil] kand. - 53,29 wi igien] vi. - 53,68 hand tør] tør hand. - 53,81 vist Marcken] Marcken - 53,86 intet paa, huo] intet hvo - 53,90 saa] saadan. - 53,95 intet] ey. - T-31 str.10,1 vd] ned. - T-32 str.6,2 da i] i. - T-41 str.3,9 Som monn'] At du.

✂ Nogle nye læsemåder i U går kun videre til L, og bliver ikke optaget i StB. Det gælder således 12,13 Synder] Synderne. - 12,66 AMEN.] Am. - 13,4 tacker dig] tacker. - 13,15 min] mit. - 14,39 met] ved. - 38 str.6,3 vor Klippe] Klippe. - 51 str.12,4 til stor] til. - str.14,6 vel met] med. - T-17 str.1,6 ved] der ved - str.5,6 at tro] oc tro. - T-31 str.9,1 ey kommer sig] kommer sig ey. - T-41 str.3,2 Indleg] Indgyd.

✂ Hvor nye disse læsemåder er, kan dog diskuteres. De er nye i forhold til HVNWSJC Derimod genfinder vi nogle af dem i M-C, ja tit allerede i M2 fra 1636 Forklaringen på dette fænomen er ikke, at der må have eksisteret Vb-udgaver af samme tilsnit som ULStB allerede før M2, men at omvendt M2 eller M-C er blevet normdannende for ordlyden i de pågældende Sthen-salmer. Traderingen af Vb-salmer uden for Vb slår tilbage og præger ordlyden af disse salmer i de sene udgaver ULStB Af ovenstaende liste gælder det således for flg række, at den nye læsemåde er kendt fra andre salmesamlinger, hvilket for en dels vedkommende fremgar af traderingsapp.: 19,27, 38 str.4,4; 39 str.9,6, 47 str.7,8; 51 str.6,6, str.12,1; str.14,6, str.15,3, - T-41 str.3,2; str.3,9

✂ Hvis U er identisk med det af Worm nævnte tryk Kbh.1666, er det sandsynligvis trykt af Henrik Clausen Gøde, der gennem ægteskab med Peder Jensen Morsings enke i nov.1660 overtog dennes trykkeri, hvortil også hørte privilegium med eneret på trykning af Vb. Denne eneret må efter en kortvarig udlicitering til Mickel Thomesøn i Christiania (se under udg.C) være vendt tilbage til Gøde, i hvis store privilegium af marts 1667 også indgik eneret til trykning af Vb (Ilsøe 66-69). Hvis Worms oplysning om en Vb-udg Kbh.1666 er korrekt, må Mickel Thomesøns privilegium på det tidspunkt vel være ophørt, og da kan rimeligvis kun Gøde komme på tale. Med mindre Gøde forinden har udliciteret Vb endnu engang, og denne gang til Joachim Moltke?

✂ I et stort inventarium af 28.februar 1666 over boglageret efter Joachim og Johan Moltke, der begge døde i 1664 (Ingrid Ilsøe: Inventarium over de danske bøger og forlagsskrifter i Joachim Moltkes forretning 1666, NTBB årg.65, 1978, 70-90), indgår som nr.425 ialt 245 stk.Wandrebog. Der er næppe her tale om et oplag trykt i 1666. Hvorfor skulle arvingerne indkøbe et så stort

356

✂ parti, når man stod lige over for et totaludsalg af lageret? Det kan næppe heller være udg.C, der endnu 7 ar efter trykningen i Christiania foreligger i sa stort et antal uindbundne eksplr. i en københavnsk boglade. Der må være tale om et oplag fra Gødes trykkeri fra årene efter generhvervelsen af privilegiet, altså perioden ca.1660 - 65. U kan lige sa vel stamme fra dette oplag som fra oplaget anno 1666. Det nævnte inventarium oplyser i mange tilfælde antallet af ark i bøgerne, men desværre ikke ved Vb. Det kunne have været oplysende for os at vide, om Vb i Moltkes boglager anno 1666 var af typen som HVNWSJC med 32 ark, eller om der allerede i febr.1666 fandtes en udg som UL med kun 28 ark.

✂ Eftersom vi allerede har sået tvivl om, hvorvidt U er trykt i Kbh.1666, kan vi lige så godt gøre denne tvivl total ved at antyde, at U måske kan være trykt af Vitus Haberegger i Lund engang inden 1673. Enten Gøde eller Haberegger. En undersøgelse af det materiel, der er anvendt ved trykningen, vil nok kunne give det endelige svar.

✂ L Trykt hos Vitus Haberegger, Lund 1673. Ekspl i privateje.
223 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee7.
127 blade bevaret: A8 - D8, E 1-7, G8, N 2-7, O 6-7, P 1-7, Q 2-7, S8, T 1-3, 6-7, Z8, Aa8 - Dd8, Ee 2-7. Disse blade svarer til flg dele af vor tekst: 1,1 - 30,15; 37 str.5,2 - 39 str.13,4; 51 str.16,1 - 53,101; 56,18-65; 56,90 - 60,69; 61,1 - T-2 str.3,1, T-7 str.4,1 - T-15 str.4,10, T-17,1 - T-18 str.2,5, T-30 str.5,4 - T-45,44; T-46,20 - T-48,5. I dele af ekspl sidder bladene i en ret tilfældig rækkefølge, f.eks. B 2-4, l, 8, 5-7,.. N 7, Q 6-7, O 6-7, P 3-6, Q 2-3, P 1-2, 7, Q 4-5. Ekspl. er stærkt beskåret, med tab af ramme til følge, men kun tab af tekst bl. Q 5.
12 eller 13 linier. Kolumnestørrelse: 62 x 73 mm. Kustoder. Fraktur Antikva Kursiv. Hver side indrammet af en enkelt æggestav Tlbl i sort og rødt tryk
Bl.A 1r (titel) sort: En liden| rødt: Vandre=Bog:| Indholdendis atskillige smucke| Bønner oc trøstelige Sange/ med nogle| sort: nyttige Lifs=Regle/ i artige Rim befatted[e/] som en| Christen kand daglig bruge/ Gud til Loff/ Ære[ oc] Prjß/ sig| selff til Trøst oc Salighed/ oc at øfve sig i all Gudfryctighed| ot(!) Fromhed der med i hvor hand er| til Land eller Vand.| Componered oc skreffven aff| rødtHans Christensøn Stenio Roeschild.| Prented i Lund/ aff Vitus Haberegger/ Anno 1673.
Bl.A 1v. Psalm 145.| HERREN er nær hos alle dem/| som kalde paa hannem.| Joh.5| Gud er en Aand/ oc de hannem| tilbede/ skulle tilbede hannem| udi Aanden oc udi Sandhed.Bl.A 2r
357 lin. 1-2: Fortalen| Til den Christelige Læsere.Bl.A 4v lin.4-6: Hvo det begiærer, svare der til, Amen.| Det første du reys dig op om Mor=|genen, da sig saa:| Bl.Q 7r lin.3-6. Her effter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.
Bl.Dd 5v lin.4-6: Ved Iesum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber.| Bogen taler til Læseren.Bl.Dd 7r lin.3. Læseren taler til Bogen. Underskrevet bl.Dd 8v lin.10: Huldericus Lithoxius S.& F| Et (kustode. Bl.E 1 med begyndelsen af et register mgl.). Bl.E (dvs Ee)3r lin.9-11. Her effter følger Registeret paa alle de| Psalmer oc Viser effter A.B.C. som| findis i denne Bog.Bl.Ee 7r lin.3-6: Til Beslutning i denne Bog/| Taler.| Bogen til Læseren Dd 5:| Læseren til Bogen igien. Dd 7.| (vignet)| Bl.Ee 7v: Lund/| Tryct hos Vitus Haberegger/ Acade-|mia CAROLINA Bogtrycker/| paa hans egen Bekostning/| oc findis hos hannem| tilkiøbs.| Aar 1673.

✂ Indb. i skind med marmoreret papir på permens inderside. Samme guldtryk og mønster på ryggen som på Hindsholm-eksemplaret, sikkert besørget af den fælles ejer, sognepræst V.E.Brummer. Se under udg H. På et hvidt blad foran 358 tlbl giver Brummer denne oplysning: »I denne udgave af 1673 (defekt) findes - som i den af Brandt og Helweg benyttede udgave 1659 - udtrykket »ætatis 44« i »en liden christelig betractelse« - (Bibl.dan. I,359)«. I en handskreven fortegnelse, dat.Verninge 24.2 1898, over 26 gamle salme- og bønnebøger, hvori »H C.Sthen: En liden Vandrebog 1673 (Defekt)« indgar som nr.14 (som nr.13 figurerer »H C.Sthen: En liden Haandbog 1589 (Lidt defekt) - Exempl unica«-), oplyser pastor Brummer, at han har købt disse bøger for 25 kr i sommeren 1884 af antikvarboghandler Hans Jensen i Odense. De havde tilhørt læge Lassen i Fjelsted, en i sin tid bekendt mirakeldoktor, hvis praksis strakte sig over det meste af Fyen. Han kaldtes »den hvide doktor« og »kørte gerne som en Konge med 4 hvide Heste« og »samlede på sine rejser ikke blot på oldsager, men også på gamle bøger; og adskillige sjældenheder, som ellers vilde være blevne slidte op, reddede han fra »borger- og bondestuer««, (cit Brummer). Samlingerne solgte han i sin sidste levetid til museet i Odense, der videresolgte bogsamlingen til antikvar Jensen. Læge Axel Frederik Lassen var præstesøn fra Kværndrup, født 1789, død i Fjellerup 9.8.1883 (DBL3 VIII 592; »Den hvide Doktor«. Minder fra det nordvestlige Fyn ved K.S., art. udg. og trykt hos C.Ferslew 3.jan 1908 ). Efter pastor Brummers død overgik L i sønnen Hans Brummers eje. Han var kordegn ved Lindevangskirken på Frederiksberg til sin død i 1964 I sommeren 1980, nogle måneder efter kordegneenkens død, fik antikvarboghandler Johannes Grubb bogen til vurdering, hvilket blev mig meddelt i oktober I juni 1981 lykkedes det endelig at opspore den nye ejer. Omtrent samtidig fandt jeg også udg.H, se denne, der ligeledes havde været i pastor Brummers eje.

✂ Når udg.L har kunnet trykkes af Haberegger i 1673, selv om Henrik Clausen Gøde i marts 1667 fik privilegium med eneret på trykning af Vb (Ilsøe 69), hænger det naturligvis sammen med den ulyksalige afståelse af Skåne ved Roskildefreden. Haberegger har været ene om det østdanske bogmarked og har ikke været bundet af privilegier udstedt af den danske konge til en dansk bogtrykker. Vitus Haberegger, der i 1654 er omtalt som bogbinder i København, bosatte sig senere i Malmø og blev i 1666 udnævnt til gouvernementsbogtrykker i Skåne (Ilsøe 50). Det har sikkert faldet ham naturligt at overtage trykningen af Malmøprovstens bestseller. Tilmed kan det være sket med Sartors trykkemateriel. Omkr.1666 købte Haberegger nemlig resterne af Melchior Martzans trykkeri, der via ægteskab mellem Martzan og Sartors enke delvis bestod af materiel fra Sartors trykkeri

✂ Med fremdragelsen af udg.L er oplysningen i Worm II 431 om en udg »Lund 1673 (Br.)« delvis verificeret. Worms forkortelse Br betyder Karen Brahes danske Bibliotek, men her ses denne udg. aldrig at være indgået. Muligvis forveksler Worm med udg.Kbh.1696 i Karen Brahes samling. Brandt 48 note 1 omtaler spor af denne udg i bogkataloger, men kender ikke selv bogen

359

✂ En analyse i Hymn.Medd.1994 201-204 af de Vb-tekster, som J.N.Skaar aftrykte i »Norsk Salmehistorie« I-II, Bergen 1879-80, konkluderer, at Skaar må have ejet eller i alt fald benyttet et i dag ukendt ekspl. af L eller måske U. Hvis det stadig eksisterer, må det formodentlig være i norsk privateje.

✂ St Uden trykkested og -år. Ekspl fra Stalheim i Norge.
224 blade. Sign.: A8 - Z8, Aa8 - Ee8. Sidetælling (l)-(435), begyndende bl.A 2r, afsluttende bl.Ee 3r.
213 blade bevaret: A 4-5, B 2-8, C8 - Z8, Aa8 - Dd8, Ee 3-6
12 linier. Kolumnestørrelse: 56 x 73 mm. Kustoder Fraktur. Antikva. Kursiv. Alm. frakturinitialer. Hver side indrammet af en enkelt række æggestave
Teksten på 1.bevarede blade, A 4r = side (5) lin. 1-3: Enten Vey eller Maade at hielpe udi/| Men lade hannem det beholde frj/| Oc befale os i hans Godhed oc Naade/| (3,49-51) Bl.A 4v (6)lin.2-4: Hvo det bigierer(!)/ svare der til/ Amen.| Det første du reys dig op om Mor=|genen/ da sijg saa:| Bl.Q 5r (247) lin.6-9: Her effter følge nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ effter som Leyligheden| sig begiffver.
Bl.Dd 7v lin.12-13: Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber. Bl.Dd 8r (429) lin.1: Bogen taler til Læseren.
Bl.Ee 3r (435) lin.10-12:Ocgiffve os sin Naade/ oc en Christelig| Ende.| Huldericus Lithoxius S.& F| Ee 3v lin. 1-3Register| Offver alle de Bøner som findis udi| denne lille Vandrebog.| Bl.Ee 5v lin. 1-3: Her effter følger Registeret paa alle| de Psalmer oc Vjser effter ABC/ som| findis i denne Bog.Sidste bevarede blad i reg. bl.Ee 6v lin. 11-12: HErre IEsu Christ sand Menniske oc 361| Hielp Gud at jeg nu kunde 328.| Him= (kustode)

✂ Stalheim-eksemplarets eksistens blev kendt af udgiveren, da Erik Dal i nov. 1982 viste mig en ti år ældre korrespondance med hotelejer Kaare Tønneberg, Stalheim, i hvis samling af gamle salme- og andagtsbøger også indgik et ekspl. af Vb. Med stor beredvillighed og interesse for sagen gik Tønneberg ind på at stille sit ekspl. til rådighed for udgivelsen. Det viste sig hurtigt at være et unikum, udateret, fordi både tlbl. og kolofon mangler. Bogens opr. bind er bevaret, bortset fra et spænde. Men bindet er praktisk talt helt dækket af et påklistret skindovertræk, der på indersiden af permerne er sammenholdt af snore. Overtrækkets bagside er forlænget med en klap og resterne af en skindsnor til at vikle om bogen til beskyttelse af forsnittet og bogen iøvrigt. En lignende indbinding kendes fra et fragmentarisk ekspl. af Rerav 1582 i UB Bergen, så måske er der tale om en egnsbestemt tradition. Med til historien om Stalheim-eksemplaret

360

✂ hører, at Kaare Tønneberg i september 1984 generøst skænkede sit klenodie til udgiveren

✂ En slags datering rummer den udaterede udg. dog, idet der i fødselsdagsdigtet, 61,63, i st.f. det opr. »Anno 80« på epitafiet over Sthens otte børn er skrevet »Anno 1680«. Udgiveren af St har tydeligvis med denne smarte tolkning af »Anno 80« villet give den snart hundredarige Vb en foryngelseskur. Hvis dette forsøg pa at bluffe skal give mening, må bogen nødvendigvis være trykt efter ar 1680. En afgrænsning til den anden side kommer til syne ved et Vb-citat i Peder Syvs »Aldmindelige Danske Ord-Sproges Anden Deel« Kbh.1688, hvor det er tydeligt, at Peder Syv har benyttet en Vb med en læsemade, der kun kendes i St og B. Se nærmere under Tradering: DgO VII:2 1688 og under kommentar til 58,19. Da B først tryktes i 1696, bliver St det eneste mulige forlæg - i alt fald blandt de i dag kendte udgaver. En datering af St til 1680-88 falder godt i tråd med en sammenlignende analyse af varianter, hvis resultat bliver, at St må være trykt pa et tidspunkt mellem L og B.

✂ Forlægget for St må være en udg som UL. Det ses af 37 str.11,3 snart aff] fra (U)LSt; vel fra B. St viderefører en korrumperet metrik, medens B forbedrer metrikken. Samme fænomen kan iagttages i 39 str.8,1 her frem fire] fire (U)LSt, frem fire B. Vi standsede imidlertid under beskrivelsen af udg.U ved en tekstudvikling, som kan friste os til at operere med en tabt udg af typen UL, men i tid placeret mellem J og U, nl. 51 str.13,5 fiff] siuff U(L)B, siff St, hvor læsemåden siff synes at have udviklet sig direkte af fiff. Hvilket kan lade sig gøre, hvis der har eksisteret en udg. med denne læsemåde, som har været forlæg for både U og St. Derved forklares yderligere to tekstudviklinger, der, hvor ubetydelige de også kan se ud, dog i vor sammenhæng er af betydning 12,2 bede oc sige] bed og sig (U)LB. - 61,72 Menniske] Mennisker WSJCULB. I begge tilfælde følger St en tekst som i udg N Med disse exx. har vi i det mindste sandsynliggjort eksistensen af en tabt udg. mellem J og U Dette postulat understøttes på anden vis at inventarielisten over Moltkes boglager af 28.febr 1666 (se under udg.U) med en beholdning af ialt 245 stk uindbundne Vandrebøger. Hvis vi antager, at udg.U er trykt i 1666 (se under U), er der 245 beviser for en udg., trykt kun fa år inden U og formodentlig med Moltke som forlægger. Denne udg kan have været forlæg for bade U og St

✂ B Trykt hos Johan Philip Bockenhoffer, Kbh.1696 Eksplr Karen Brahe, KB og privateje
192 blade. Sign A8 - Z8, Aa8. Sidetælling 1-371 (hvert tal i parentes og med en røsken pa hver side), derpa 12 upag registersider
14 linier Kolumnestørrelse 67 x 88 mm. Kolumnetitel i register Kustoder. Fraktur. Antikva. Vignet Frise af sma røskener pa tlbl og bl.Aa 2r
Bl.A 1r (tlbl.) En liden| Vandrebog/| Indeholdendis adskillige
361 smucke Bøn=|ner og trøstelige Sange/ saa og nogle nyttige| Lifs=Regle/ i artige Riim befattede/ som en Christen| kand daglig bruge/ GUd til Lof/ Ære og Pris/ sig self til Trøst og Salighed/ og at øfve sig i all Gudfryctighed og| Fromhed dermed/ i hvor hand er til| Land eller Vand.| Componeret og skrefven af| Hans Christensøn Stenio, Roeschild.| Med K.M. Naadigste Frihed.| (frise af små røskener)| Kiøbenhafn/ Trykt hos Kongl.Majest. og Univ. Bogtrycker| Johan Philip Bockenhoffer, Aar 1696.
Bl.A 1v lin.1-7: Psal.145.| HERren er nær hos alle dem/ som| kalde paa hannem.| Joh.5.| GUD er en Aand/ og de hannem til=|bede/ skulle tilbede hannem udi| Aanden og udi Sandhed.
Bl.A 2r lin.1-2: Fortalen| Til den Christelige Læsere.| Bl.A 4r lin.8-9: Det første du reys dig op om Mor=|genen/ da siig saa:| Bl.O 2r lin.1-4: Her efter følger nogle faa Sange/ som| mand kand bruge til Skibs/ eller andensteds| paa Reysen/ efter som Leyligheden| sig begifver.| Bl.Z 7r lin.12-13: Ved IEsum Christum/ Amen.| Victurus genium debet habere Liber Bl.Z 7v lin.1: Bogen taler til Læseren.Bl.Z 8v lin.7 Læseren taler til Bogen. Bl.Aa 2v lin.1-3: Register| Ofver alle de Bønner som findis udi| denne lille Vandrebog.| Bl.Aa 5r lin.1-4: Herefter følger Registeret paa alle de| Psalmer og Viser efter ABC/ som| findis i denne Bog.| A.|
Bl.Aa 8r lin.1-4: Til Beslutning i denne Bog/| Taler. Bogen til Læseren 366| Læseren til Bogen igien 368| (vignet)

✂ Af denne udg. kendes i dag tre ekspl.

✂ Ekspl.1 i Karen Brahes bibl.Odense. Sign.: A.8-145. Komplet, indb. i brunt læder på træ.

✂ Ekspl.2 i KB i nyere halvbind. Bevaret er 147 blade: bl.C8 - V8, X 1-3. Teksttab bl.C 8v og D 8r.

✂ Ekspl.3 blev erhvervet o.1970 pa halvøen Hindsholm (muligvis i Salby) af Alfred Rasmussen, Trøstrup ved Odense, nu Verninge. Fundet skal være omtalt i både Fyens Stiftstidende, Hjemmet og Familie-Journalen 1971-72. Ekspl. er indb. i brunt læder på træ med hul efter simpelt spænde Som forsats fragment af latinsk tekst. Bevaret er 162 blade: bl.D8 - I8, K2-8, L8 - Z8, Aa 2-4. Fra Johanne Kristensen, Aventoft, modtog udgiveren et tip om dette ekspl. efter omtale også i Flensborg Avis, og der blev taget kontakt til ejeren og ekspl. blev identificeret. I dec.1992 skænkede Alfred Rasmussen det lille klenodie til udgiveren.

✂ B er ikke omtalt af Worm Brandt 48 kender kun det udaterede ekspl.2 i KB Dog er ekspl.1 i Karen Brahe allerede anført af Chr.Bruun i 1877 i Bibl.Dan I 359 Carl S Petersen i Vb-1914 88-89 kender kun ekspl.1

362

✂ Skønt B er den yngste af de kendte udgaver, er den ikke den mindst interessante. Alene den kendsgerning, at Vb stadig 107 år efter 1 udg har kunnet finde en forlægger og formodentlig også læsere, er B beviset pa. Men ogsa B's forhold til sine forlæg påtvinger sig opmærksomhed. B er den sidste i rækken af de beslægtede udgaver ULStB. Særlig synes St at have sa mange læsemader tilfælles med B, at St formodentlig kan udpeges som trykforlæg.

✂ Når B afviger fra St, skyldes det enten regulære fejl, eller at B gør bevidste rettelser Og da i mange tilfælde til læsemåder, der går bag om SJCULSt og tilbage til de tidligste udg HVNW. Nogle ex. vil vise dette: 33 str 2,2 Vey oc Gang] Vey Gang S; vey-gang J; Veygang St - 49 str.3,3 dig] dog JCUSt. - T-29 str.5,1 alskens] atskillig SJCSt; adskillige U - T-35 str. 18,2 Haffde ey] Haffde icke SJCLSt. - T-35 str.22,1 det vide] vide SJCLSt. - T-40 str.12,1 som mangfoldig] mangfoldig ULSt. I de nævnte tilfælde følger B den anførte tekst fra HNW. Endnu mere interessant bliver det i T-29 str.6,5 være] blifve B, hvor B går bagom hele Vb-traditionen og anfører en læsemåde fra Th. Det kunne tydes, som om B enten havde konsulteret Th eller anvendt en Vb-udg. ældre end nogen af de i dag kendte. I retning af den sidste mulighed peger B's incipit »IT trofast Hierte, O HERRE min«, T-37 str.1,1, hvor de øvr. udgaver med V som den ældste staver »Et trofast Hierte...« Det er hævet over enhver tvivl, at »IT« er ældre end »ET«. Det fremgår alene deraf, at salmens ældste forekomst i Th86 har »IT« Men desuden kommer Vb's afsluttende alfabetiske register os her til hjælp. I udg JC er salmen anbragt under bogstav E, men i WS står salmen stadig i registeret anført under bogstav I, skønt teksten i T-37 str.1,1 begynder med E Registerlevnet viser altså, at salmen i de tidligste Vb-udgaver hed »IT trofast Hierte..« ligesom i B.

✂ Inden der af disse eksempler drages forhastede slutninger, skal Traderingsapp. konsulteres, og på den baggrund tegner billedet sig pludselig helt anderledes. Samtlige nævnte læsemåder i B findes i de mest udbredte salmebøger, M-C og Cassube, fra midten og slutn af 17.årh. Der er stor sandsynlighed for, at det er en af disse salmebøger, der har været brugt som korrekturforlæg i de nævnte tilfælde. Der skal anføres endnu en række exx på sådanne læsemåder i B, som kan være hentet fra M2, M-C, Cassube m.fl.: 7,23 at forsuare] forsvare - 37 str.7,1 er] er jo B. - 37 str.8,2 vel monne] monne vel SJCL; vel St, vel mon B (Cassube. vel monne) - 38 str.8,4 Ende] all Ende - 41 str.1,3 synder] Synderne. - 42 str.5,7 Mit] Min. - 42 str.6,2 ieg] mig. - T-2 str.10,4 sin] din - T-6 str.1,9 ey] icke - T-15 str.1,7 Legom] Leffnet. - T-23 str.9,5 Dieffuelens] Helfvedis. - T-24 str.11,5 paa] til. - T-25 str.6,3 rustig] rysted. - T-28 str.1,3 Formoffue] Formue - T-30 HErr] HErre. - T-41 str.1,2 nær] skier - T-42 str.4,3 frisker] et frit.

✂ Helt afvise muligheden for, at der kan være læst korrektur på B efter en meget tidlig Vb-udg., bør vi dog ikke. En læsemåde som 43 str.4,5 dig] du kendes 363
ikke fra de fuldkomne salmebøger, men derimod fra den tidlige Gryd1-2, som vitterlig ma have gjort brug af en Vb-udg. fra før 1613.

✂ Under alle omstændigheder er B en omhyggeligt besørget udg., hvor der gentagne gange er reflekteret over teksten for at bringe den pa en sa forståelig form som muligt. I overskriften til T-40 er der rettet en omvendt ordstilling tydeligvis for at gøre sproget mere mundret. Uheldige nye læsemåder i St undgås ved tilbagevenden til en bedre tekst fra Vb-traditionen, f.eks. 44 str.1,7 er det] det er St. - 44 str.5,2 et] i et St., eller der forsøges en rimelig forbedring af en meningsløs tekst i St, hvorved nye læsemåder opstår: 53,111 met falskhed oc Synd] met Falskhed oc USt; og med Falskhed B. - 56,16 en] er St; der B. En pudsig rettelse forekommer ved det førnævnte årstal »Anno 80« i fødselsdagsdigtet 61,63, der i St var blevet til »Anno 1680«. Denne bevidste fordrejning har været for grov, hvorfor B tilslører årstallet og retter til det mere sandsynlige »Anno 1608«, måske ud fra en viden om, at Sthen døde i 1610.

Sthen, Hans Christensen En liden Vandrebog

Udgavebeskrivelser