Steffens, Henrich Uddrag fra Indledning til philosophiske Forelæsninger af Henrich Steffens

En samtidig optegnelse fra Grundtvigs hånd viser den forvirring, Steffens kastede ham ud i. Forrest i en litterær udtogsbog fra den første Egeløkke-sommer, dateret den 11. juli 1805, opsamler Grundtvig ældre antegnelser om sin læsning. Af dem fremgår det, at Grundtvig den 30. marts 1803 - fem dage efter at Steffens havde påbegyndt sine Goethe-forelæsninger - undrer sig over, at han ikke mere kan nyde viddet i en visesamling fra 1798 af J. C. Tode, fordi hans "Begreber om Poesi ere blevne saa saare forplumrede paa Steffenss Kollegium - over Goethes Poesier".15 Steffens må have demonstreret den nyere skoles æstetik på Goethes digtning.