↩
111 da blot denne gjör Experimentet mueligt:
"denne" refererer meningsmæssigt til duplicitet; den korrekte form havde
altså været "hin".
Saltsyre forbinder sig med Mineralalcali til
Kogsalt: Når saltsyre (HC1) går i kemisk forbindelse med soda eller
natriumcarbonat (Na2CO3), dannes kogsalt eller natriumclorid (NaCl) samt
kuldioxid (C02)og vand(H20).
Svovlsyre neutraliserer sig med Jern til Vitriol:
Når svovlsyre (H2SO4) hældes på jern (Fe), dannes jern vi triol eller
ferrosulfat (FeSO4) og brint (H2).
et indtil det uendelige Identisk: et helt igennem
selvstændigt, selv-identisk stof.
den nyere chemiske Nomenclatur: På initiativ af den
franske kemiker Louis de Morveau (1737-1816) udkom 1787 Méthode de nomenclature chimique, baseret på den
nye kemi, der fra ca. 1775 var udviklet af Antoine Laurent Lavoisier
(1743-94). Før Lavoisier opfattede man fx metaloxider og vand som
grundstoffer; metallerne hhv. brint forklaredes som kemiske forbindelser
af disse med det imaginære stof phlogiston, der mentes at blive afgivet
ved forbrænding.
287 Lavoisier påviste imidlertid,
bl.a. ved gennemført kvantitative laboratorieforsøg, at forbrænding
tværtimod indebar en optagelse af ilt og dermed en vægtforøgelse (- og
det var om denne nye, "anti-phlogistiske" kemi, Henrich Steffens skrev
sin første videnskabelige afhandling 1794, jf. efterskriften). De nye
kemiske navne var systematiske, baseret på latinske og græske rødder, og
afspejlede stoffernes sammensætning; kemiske forbindelser fik herved
toleddede navne i lighed med biologiens (jf. n.t.s. 44 om Linné).