Staffeldt, A. W. Schack von Uddrag fra Digterbekiendelse

Jeg kan, jeg vil, jeg tør mig ikke lempe,
O Venner! efter Tidens usle Bud,
En himmelsk Ild, som ingen Magt kan dæmpe,
Dybt af mig selv til Vinger bryder ud,
Og derfor tør og derfor skal jeg kiæmpe
Med Tiden og dens Søn, hiin trædske Gud,
Som Mængden Meening kalder og nedknæler,
Mens Genien ham høit i Luften qvæler.