Skram, Erik Uddrag fra Gertrude Coldbjørnsen (Danske Klassikere)

»Hun er bleven utaalmodig, fordi vi ikke kom, hun er gaaet os i Møde. - - Bliv siddende, lad os se, hvad hun gør, naar hun kommer til Foden af Bakken«, sagde Lægen og talte i den dæmpede Tone, en Elsker anslaar, naar han dvæler ved Beviserne paa sin Elskedes Kærlighed. Advokaten havde i Øvrigt ikke endnu tænkt paa at rejse sig, hans Bevægelse havde kun galdt hans Magelighed.