Skjoldborg, Johan Uddrag fra Arbejdets Personlighedsværdi

For nogle Aar siden vandrede jeg hen over Heden og traf der en Husmand, som der havde plantet en Have. Den var i forskellige Afdelinger, først Blomsterhaven og saa en Hæk, Urtehave og en Hæk, Frugthave og en Hæk. ... Jeg glemmer den aldrig. Nu da jeg fulgtes med Husmanden gennem hans Værk og gik fra den ene Afdeling og ind i den næste, fik jeg den samme herlige Følelse, som naar jeg gaar fra det ene Vers og ind i det næste Vers af et smukt Digt. Denne Have var, som Digtet, et Personligheds-udtryk, en Udstraaling af et Menneskes indre Væsen, der skænkede mig stor Værdi. Mens jeg fulgtes med ham, tænkte jeg, ja, saaledes som den Mand arbejder med sit, saaledes skal du skrive Digte ud af din Kærlighed, ud af dit inderste Væsen med samme Samvittighedsfuldhed, Skønhed og Glans. Naar jeg tænker paa betydningsfulde Indtryk, jeg skylder Tak, saa er der mange Ting: Personligheder, jeg har truffet, Taler, jeg har hørt, Digte, jeg har læst, men ogsaa denne Have staar i min Bevidsthed med samme Rang.