Skjoldborg, Johan Uddrag fra Arbejdets Personlighedsværdi

Nu er der paa Gulvet et Par Smaafyre, som er oppe at slaas om en Hose eller en Træsko, de er vrede, siger onde Ord, bander maaske, sparker, græder. Det maa han ogsaa ha’ ordnet. Og han ordner det ikke paa den Maade, at han gir dem en Lussing og smider dem ud, — det var jo heller ingen Ordning. Men saasnart de hører Faderens gode Røst, giver det straks en Forandring i deres Tilstand. Læg Mærke til, at Børn og Dyr og Idioter, alle uudviklede Væsener har en vidunderlig sikker og hurtig Opfattelse af et andet Væsens Stemning og Mening gennem Røsten, gennem Betoningen. Han løfter sine Drenge paa sine Arme. De glemmer hurtigt deres Vrede og gaar let over i en harmonisk Sindstilstand. — Saa er de færdige.