Skjoldborg, Johan Uddrag fra Hyttesang

Vel har vi der vor Barndomsglæde drukket,
men stundom var der trist og fattigtyst,
naar Mor med bøjet Hoved sorgfuldt sukked,
mens hun den mindste trykked til sit Bryst.
Her sad vor Far saa tavs og tung i Blikket,
og mørke Skygger over Panden laa —
da standsed Legen, kun Pendulet dikked;
vi vidste alle, hvad han tænkte paa.