Skjoldborg, Johan Uddrag fra I æ Awtægtsstow

Hun sørred for, En fik nøj te æ Brø’;
hun glemt ett Mis, den bett’ Stakel;
der var ingenting, der ved hin’ maatt’ li’ Nø,’
hun re’ æ Seng aa pas’t Ka’kel.
Hun var endda saa skidt te Gaangs.
Ja saamænd var hun saa,
hun var ring’ te aa go.