↩ Allerede i Slutningen af Februar smeltede Sneen, og straks var Søren Brander ude med sit Favnemaal. Han maalte paa kryds og paa tvers, overvejede og inddelte. Han gjorde det paa den ene Maade og paa den anden Maade. Ogsaa oppe i de høje Klitter, som tilhørte ham, vandrede han længe om og stod og spejdede til alle Sider.