↩ Det unge Husmandsbrug med Bygning og Besætning krævede foreløbigt mere, end det gav, saa Søren visse Tider paa Aaret maatte ud paa Erhverv. Men han søgte ikke de Pladser, hvor kun en almindelig Dagløn kunde opdrives. Han var et hurtigt Hoved og fik snart Sans til at spore en Akkord op, der kunde give godt Udbytte. Dog var det jo kun i Snuptag, han paa denne Maade huggede sig Vinding til; thi ret længe kunde han jo ikke være borte, uden at Huset forsømtes. Og det derhjemme var som hans Øjesten; alt, hvad han 37 kunde skrabe sammen, kastede han i Bruget og Driften, thi han troede paa Fremtiden, Sejren, Høsten og de gyldne Agre.