↩ Ude fra Havet suste Vinden ind mellem Sandbjergene og hvislede gennem Marehalmens blaagrønne Blade. Efteraarsrusk sivede ned fra mørke Skyer og dryppede fra Kvindernes Skørter, der vare trevlede forneden. Børnene bankede de af Kulde og Fugtighed hovnede Hænder. Peter Vibe tog sig en Ekstra-Skraa og rettede paa Kvinderne, der under drilagtig Spøg og Munterhed gjorde ham Førerstillingen pinagtig nok.