↩ Han gik udenfor og saa paa Ladebygningen, paa Digerne, Læbælterne, alle disse smaa Begyndelser, som nu laa tilsneede. Mon han skulde faa Lov til at fortsætte dem, naar Foraaret kom? - Det var vel rimeligst, at han til den Tid maatte pakke sammen, flytte bort med Hustru og Børn og sige Farvel til denne Plet, hvor han dog havde slaaet Rod. For alle de Fordringer, der nu strømmede ind paa ham, vare over Evne ... . Købmanden! Doktoren! Apotheke-ren! Renter ... . og næsten intet havde han at sælge til en kontant Skilling. - At han skulde kunne klare de Béter nu, det kunde ikke ske uden Mirakler! ... . Det eneste. der kunde springe, var Grisen. Den var ganske vist bestemt til Saltkarret, men nu blev det ikke denne Gang. Men hvad forslog saa ogsaa det! ... . Der var ingen 68 Slags Arbejde at tjene Penge ved. Jorden laa frossen til alle Sider ... .