↩ Men da han kom ud paa den aabne Slette og mærkede Søluftens friske Sus om sit unge Hoved, bortvejredes de triste Tanker. Fugleskaren sang jo til Arbejde og Virksomhed, for hans Øje bredte sig de udyrkede Flader, der ventede paa hans Arms Kraft, og op mellem Vinterens visne Blade tittede Foraarets grønne Spirer. Han kunde ikke 95 sørge, thi i hans Sjæl følte han Vaarens spirende og skydende Liv.