Skjoldborg, Johan Uddrag fra En Stridsmand

Men for Nybyggerfolkene ude paa Klittens og Hedens Sand er Vinteren en uvelkommen Gæst. De har ikke den overleverede Soliditet, de fulde Sulekar og den grundmurede Kredit at støtte sig til. Og saa standser Vinteren den Virksomhed, som skulde bære dem frem til Maalet, jager Mændene i Hus og binder dem til et Stilleliv inden Døre. -