↩ Om Sommeren lukkede Solen kun 101 sit Øje til et let Blund i de lyse Nætter, og Klitboen var ligesaa aarvaagen som Solen. Naar de store Sand - Arealer skulde overfares og gennemarbejdes, saa maatte han strække Muskler og lægge sig frem i Selen den lange Dag igennem. Han levede ogsaa som under aaben Himmel, og hans Hus var ham kun et Skjul til at sove og spise i. -