Sibbern, F. C. Gabrielis' Breve

Sibbern udgav Efterladte Breve af Gabrielis (Gabr. I) 1826; nye Udgaver kom 1851 April, 1855 Juni, 1860 Dec. og endelig efter Forfatterens Død 1893; Udaf Gabrielis's Breve til og fra Hjemmet (Gabr. II) kom første Gang 1850 Oct; nye Udgaver 1851 Febr., 1852 Mai, 1870 og endelig 1893 (med Indledning af H. Høffding). Store Ændringer er der ikke i de forskellige Udgaver; men da nærværende Udgave giver begge Romaner som en Enhed, laa det nær til Grund at lægge 2. Udgaverne, der omtrent falder sammen, hvad Tidspunktet for Udgivelsen angaar; paa det Tidspunkt har de for Sibbern staaet som to Bestanddele af eet Værk og i 2. Udgaverne har han kunnet indføre de smaa Ændringer, som den fornyede Gennemtænkning af Stoffet har ført ham til, uden at disse smaa Indgreb paa noget Punkt gaar ud over Originalens Friskhed. Foreliggende Udgave giver altsaa Teksten fra Udgaverne 1851; Antikva er sat med Kursiv; aabenbare Trykfejl er stiltiende rettet; andre Tekstrettelser anføres paa sidste Blad; disse er foretaget ved Sammenligning af tvivlsomme Steder med Manuskripterne, som findes paa Det kgl. Bibliothek (Ny kgl. Samling 4,2425), og som bestaar af en Række Breve og Udkast - for en stor Del paa Tysk - til Gabr. I og af Trykkemamiskript til Gabr. II. Sibbern udmærker sig ikke ved Konsekvens i Stavemaade o. a. Han skriver umiddelbart efter hinanden: ærgjerrigen og Ærgjærrighed (S. 36), een Gang, eengang og engang (det sidste dog i forskellig 390 Betydning, S. 41), Sjel og Sjæl (S. 46 f.), givt og gift (S. 107 -09) og igjennem, giennem og igiennem (S. 154-57), for blot at give et Par Eksempler. Saadanne Inkonsekvenser vilde det være ganske forkasteligt at rette. Selvfølgelig er der heller ikke rørt ved de utallige Germanismer, hvoraf nogle ganske vist hører Tiden til, men som for en stor Del sikkert hidrører fra, at flere Partier er skrevet først paa Tysk; de er forøvrigt forholdsvis langt talrigere i Gabr. I end i Gabr. II. Som Eksempler kan tjene Ord som: Forevendinger, tilsluttet, Forlængsel, fortroende, Sjælestillelsc, Spire (plur.), en arrig Fjende, besaligende, drømløs, Maanskin, besaliget, Indsignelse; eller Konstruktioner som: Egnen af Regensburg, Bevidstheden af, uden Porten, blot paa et Øjeblik, paa smilende Dage, paa nogle Dage; eller endelig Vendinger som: til hvem jeg hår det Hjerte, havde han udbetinget sig det, for 10 Aar (siden), Hjertet sammensnøret i Brystet, hvad det angriber mig, ikke gad tilbage, er det dog kun Møie, de Selve, søgte han denne Leilighed ikke, Tanke, der nu kommer mig, at de Alle allerede længe sad midt i Bankerotten, lade saadan sin Tanke, lade det Andet, havde hende at takke, beder Dem vor Uret af, havde . .. sin Mimterheds Spillerum o. m. a. Endelig siger det sig selv, at de mange unøjagtige Citater, hvis Tilstedeværelse skyldes, at Sibbern aabenbart citerer efter Hukommelsen, ikke er bragt i Overensstemmelse med selve Kildernes Ord; ofte vil Forskellen fremgaa af Noterne. Disse søger at give det nødvendigste til Forstaaelse af Romanerne som Kunst* værk; der er derfor ikke gjort Forsøg paa at identificere eventuelle Portræter i Brevene, heller ikke paa at give lokal* historiske Oplysninger om de mange, forøvrigt hyppigst velkendte, Egne og Stæder, hvor Gab rielis færdes; derimod er Hentydninger og Antydninger i Teksten søgt forklarede ved Anførelse af de Kildesteder, der har fremkaldt den stilistiske eller tankemæssige Anklang; Kilderne er hovedsagelig Det nye Testamente samt den tyske Klassicisme og Romantik.