↩ Bertel skulede sky op mod ham. Der stod to danske. Mænd, der talte det samme Sprog, men følte sig lige saa forskellige og indbyrdes uforstaaende som en Pariser og en Beboer af Zulukaffernes Hovedstad. Alma følte det tydelig. Al hendes Higen stod til at høre til de civiliserede Lag, og der stod hendes Broder med sine medbragte Efterretninger som et Tegn paa, at hun var født paa en Mødding.