Schandorph, Sophus Uddrag fra FRIGJORT (1896)

- Her i Huset følger vi heller ikke nogen forretningsmæssig Moral. Vi har i den Grad Modbydelighed for al Slags Smuds, at vi gerne betaler en høj Assurance mod at blive tilsmudsede. Hvad Frøken . . . hvad hedder hun . . . med de stærke Fortænder . . . angaar, saa vil jeg gerne give hende nogle Penge, for at Frøken Alma kan blive uden for hendes Griseri. Jeg har en juridisk Tillidsmand, som jeg skal faa til at ordne den Sag med denne noble Dame, selv om hun bliver noget dyr.