Schandorph, Sophus Uddrag fra FRIGJORT (1896)

Trods den stærke Varme bar Prædikanten et tykt rødt uldent Tørklæde bundet om Halsen. En forbidt Pibespids stak ud af hans lange Frakkes Sidelomme. Han værdigede ikke Dagligstuens Møblement eller Billederne et Blik, gav de forsamlede et tørt Fællesnik og henvendte sig derefter til Husets Herre. Han søgte efter Evne at faa sin vendsysselske Dialekt stemt hen mod Rigsmaalet.