Schandorph, Sophus Uddrag fra FRIGJORT (1896)

Den sene Midsommereftermiddags Sol gød sin sidste stærke Guldglød over Haven, saa Bladene flammede og Blomsterkronernes Farver luede op i deres varmeste Livsfylde. Himlens blaa var mørkt og rent som i Syden. Duften af de mange rundt i Plænerne spredte Roser og af de ranke Liljer i to svulmende Grupper, af Resedaer, Naalebuskenes sunde og skarpe, Lindeblomsternes kælne og søde Aandedræt fyldte Luftrummet, der ikke bevægedes af et Vindpust, men lod alle Omrids og alle Farver folde sig ud af Hjærtens Lyst, i uforstyrret Klarhed, med bestemt afgrænsede Lys- og Skyggepartier.