Schandorph, Sophus Uddrag fra FRIGJORT (1896)

Det var et befriet Brysts dybe Aandedrag, tonende ud i den glade solmilde Natur, et Vingeslag af en Sjæl, der følte Svingkraft til at løfte sig op fra den sure, sejge, klægede Bund, op, hvor Tanken kan ranke sig mod Himlens Kuppel og flagre ud i den store Sommersal, hvor Lys og Varme kæler for og hæger om hver fremhigende Farve, hver duftende Trang.