Schandorph, Sophus Uddrag fra BIRGITTES SKÆBNE (1888)

- Hm! Den underlige mystiske Tro paa, at Straffen, rent ideelt talt, maa følge Brøden! Hvem er saa sikker paa det nu, som hun? Det gammeldags Begreb om det tragiske! Kavsalnexus mellem Thyestes's Maaltid og Agamemnons Drab! Hm, hm! Naa ja, Kæmpeviserne sank fra Højenloftssalen ned i Borgestuerne... saa fløj de op igen i nyere Literatur... Kristendommen er ved at gøre den samme nedadgaaende Bevægelse - hm! Skulde disse rent idealistiske Forestillinger, som Hellenismen og den har tilfælles... skulde de en Gang faa en Renæssance? - Det Pigebarn tror paa en logisk-ethisk Verdensorden saa fast som mange tragiske Poeter, mange gamle og nye Filosofer!... Hm... hm! de Ideer, som er traadte ud i Trivialitet af Filosofers og Poeters Fusker-Epigoner - indeholder de ikke et Næringsstof, som der skal tages dagligt Brød af for mange kommende Slægter!... Hun er egentlig smuk endnu! Havde en truffet hende for ti Aar siden, mens hun var bøjelig og "entwickelungsfähig"... og en selv var... var en Nar med Illusioner! Ha, ha, ha! Sikken et Tankeeksperiment, gamle Henrik Bøgedal!