Schandorph, Sophus Uddrag fra ET AAR I EMBEDE (1883)

Og saa var der en Dag - han fik senere at vide, at det var den anden November - da Haven laa vaad og taaget. De nærmeste Træers Kviste vare fulde af tungt-gummiagtig hængende Draaber, der, pæreagtig forlængende sig, længe stred mod det uundgaaelige Fald, mens sagte Sukke og svag Knitren dirrede gennem Taagen, der lukkede Udsigten, saa han ikke en Gang kunde skelne Jorddigets Hasselbuske. Drengen havde lige gjort den Opdagelse, at "der ingen Himmel var paa Himlen", og i Stilhed pinte han sig med at løse det svære Problem om Himlens Forsvinden. Da hørte han fra de andre Stuer hurtige, dæmpede Trin, Lyd som af hulkende Graad, saa Raab om, at der maatte køres efter Doktor, saa Klapren af Træsko og Tøfler gennem Gaarden, saa Hestehovslag og Vognrullen. Endelig kom hans Moder ind, hulkindet og rødøjet, trykkede ham i Favnen og 15 sagde: "Fader er død", et Budskab han modtog med sløv Forundring og med Spørgsmaalet: "Hvad er det at være død?"