Schandorph, Sophus Uddrag fra ET AAR I EMBEDE (1883)

Den sidste Opfattelse havde ingen ringere Ordfører end Sønnen af Amtmanden i Amtet, hvis Residens var Nabobyen. En ret køn ung Fyr med en Haarskilning fra Panden til Nakken, saa regelmæssig, som var den anlagt af en Civilingeniør, et Par stive Flipper, saa korrekt knækkede paa hver Side, som om det var gjort af en, der ingen anden Livsopgave havde i Verden end at give Flipper et Knæk. Ud fra de smalle, lidt indfaldne Læber udgik en Røst af en smuk, kold Klarhed. Man kunde af hans Udseende med en til Vished grænsende Sandsynlighed forudsige Hovedstadierne paa hans fremtidige Livsvej: Student med første Karakter, juridisk Kandidat med Laud., Ansættelse i Indenrigsministeriet, Titel af Kammerjunker, hurtigt Avancement til Kontorchef, derfra til Amtmand, straks efter prydet med den navnkundige, saa originalt anbragte gyldne Nøgle - akkurat samme Bane, som hans Fader, Kammerherre og Amtmand Løvendal, havde gennemløbet. Modstanderen havde blondt uordentligt Haar, smaa livlige og urolige Øjne, et magert og bevægeligt Ansigt med et nervøst Udtryk, tykke Læber, en lidt stammende, høj Røst og meget hurtig Tale. Han var Søn af en mindre Købmand i Byen, som solgte færdigsyede Klæder til Bønder og Almuesfolk. Han var en løs og livlig Læser af mange Bøger, ivrig Tilhænger af de nyere Ideer. Hans Fremtid stod ikke saa 106 sikkert malet i hans Ydre som i den unge Løvendals; ja, han maatte vel ende som Journalist paa højre eller venstre Side, ligesom det kunde falde sig.