Schandorph, Sophus Uddrag fra ET AAR I EMBEDE (1883)

Op fór han som trukken i en Snor, greb Overfrakke og Hat og styrtede ud paa Gaden. Han naaede at komme tæt bag ved hende, som hun var svinget om Hjørnet af Hovedgaden og den i stærk Skraaning opstigende Kirkegyde. Hun skred derop i elastisk Staalfjersgang, let som en Raa. Sløret vajede tindrende ud til Siden som en Fane, de hvide Hattefjer skinnede sølvagtig i Morgensolen. Pelsværkskaaben sad som støbt om Midjen; under Hatten laa det lysebrune Nakkehaar i en frodig tyk Fletning. Hun holdt den højre Haand lidt løftet, mens den venstre holdt Muffen. Hvor saa denne højre Haand fin, smidig, lokkende ud bag Handskens sorte og blanke Hinde, der spillede i Lyset med vekslende Farver som en Duehals. Han var hende saa nær, at han hørte hendes Armbaand rasle om Haandledet under Bevægelsen.