Schandorph, Sophus Uddrag fra ET AAR I EMBEDE (1883)

Naar saa Erik havde listet sig ned ad Trappen med Kattefjed, plukkede han med en Indbrudstyvs forvirrede Graadighed af de Blomster, Aarstiden gav: fløjelsbløde, dunkelviolette og lyskarmoisinrøde Avrikler med vellystig Duft som italiensk Vin, 157 syrlig duftende røde Primler og gloende Tulipaner. Han bar dem hjem og stak dem i et stort Ølglas. Foreløbig maatte det fungere som Blomstervase.