Schandorph, Sophus Uddrag fra ET AAR I EMBEDE (1883)

Det var intet Fugleskrig, der forstyrrede ham, det var Aareplask fra Aaen. Lyden rev det døde Saar levende. Erik vaandede og vred sig, stønnede og klynkede. Han havde nær skreget højt, da en Stemme klirrende gennembrød Taagen og Tavsheden:
- De er, min Salighed, fuld, Borgfeld! En lallende, drukken Røst svarede:
- Fuld? Jeg? Har De nogensinde set mig fuld? Hvad? . . . Hvad skulde . . . hvad skulde . . . jeg . . . være bleven . . . fuld af? Hvad? Saadan bliver jeg altid . . . naar . . . jeg saadan . . . har spist Slikasparges . . . og der saa har været revet Muskatnød i . . . Smør . . . ret. For Vin . . . det kan ingen drikke mig fuld i.